Lyt til artiklen:

Danjord etablerer to nye hybridbaner i Ikast

00:00
Hastighed: ???x
02:00
Udvid

Ved FC Midtjyllands træningsanlæg Dream 99 i Ikast har superligaklubben investeret i anlæggelsen af to nye hybridbaner, og den opgave har Danjord fået til opgave at løse.

- Vi har efterhånden lidt erfaring med at etablere de her baner, fortæller Leif Overgaard, der er formand hos Danjord, og har været med til at etablere hybridbanerne på stadion i Viborg og Randers også.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce
Leif Overgaard er formand hos Danjord. Foto: Tim Søgaard.
Leif Overgaard er formand hos Danjord. Foto: Tim Søgaard.

Når man etablerer en hybridbane er det vigtigt at gøre alle tingene i den rigtige rækkefølge, fortæller formanden.

- Ellers går vi i vejen for hinanden, siger han.

Det er vigtigt at holde de forskellige elementer adskilt, når man etablerer en hybridbane. Foto: Tim Søgaard.
Det er vigtigt at holde de forskellige elementer adskilt, når man etablerer en hybridbane. Foto: Tim Søgaard.

Den rigtige rækkefølge

Man startede med at grave al græsset og overjorden væk samt nedtage hegn. Derefter har samarbejdspartneren Danregn lagt rør ud til sprinklersystemet.

Sådan gik det konkurrencerne i anlægsfagene ved DM i Skills
Se også:

Sådan gik det konkurrencerne i anlægsfagene ved DM i Skills

Nu er Danjord så nået til drænarbejdet. Der graves dræn ned for hver femte meter i bredderetningen, og derefter udlægges filtergrus.

- Når det er udlagt, så skal vi etablere et vækstlag, der består af cirka 27 centimeter vækstsand, og 10 centimeter vækstmuld, som der så kan sås græs i senere, fortæller Leif Overgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dozeren arbejder flittigt i Ikast forud for udlægningen af filtergrus. Foto: Tim Søgaard.
Dozeren arbejder flittigt i Ikast forud for udlægningen af filtergrus. Foto: Tim Søgaard.

Når græsset er sået, skal det have lov til at etablere sig, inden man syer hybridtrådene ned i banen. Der syes seks procent fibertråde ned i banen.

- De seks procent gør banen 80 procent stærkere, så den er meget mere slidstærk, fortæller Leif Overgaard.

Banen får også indlagt varme, så den kan bruges hele året rundt.

Arbejdet begyndte i marts, og Danjord regner med, at banen kan benyttes allerede fra uge 35.

Danjord regner med, at banerne kan tages i brug i uge 35. Foto: Tim Søgaard.
Danjord regner med, at banerne kan tages i brug i uge 35. Foto: Tim Søgaard.