Lyt til artiklen:

Hedeselskabet leverer bedste resultat nogensinde

00:00
Hastighed: ???x
03:05

2025 var et stærkt år med høj aktivititet for Hedeselskabet, som har spillet en aktiv rolle i udviklingen af løsninger, der styrker natur, klima og biodiversitet.

Toplinjen landeden på 2,37 milliarder kroner - en anelse over sidste års niveau på 2,35 milliarder. Men bundlinjen havde for alvor pil op, idet resultatet før skat steg fra 76,4 millioner i 2024 til 109,4 millioner sidste år.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

2025 var præget af implementeringen af grønne løsninger og sikring af en turnaround af selskabets aktiviteter inden for grøn service. En opgave, som er løst med stor succes takket være en forbilledlig indsats af alle medarbejderne i divisionen, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

- Hedeselskabet er klar til at løse samfundets behov - og vi er godt forberedt på den grønne arealomlægning og med årets resultat står vi stærkt rustet til at påtage os de nødvendige opgaver. Vi må dog konstatere, at hastigheden på implementeringen endnu ikke står mål med ambitionerne, blandt andet fordi rammerne for de berørte lodsejere er usikre. Hvis målet om mere skov og natur skal indfris, er der behov for både nye investorer og tydelige økonomiske incitamenter for lodsejerne, da de nuværende rammer ikke vil give de ønskede resultater. Det håber jeg, at beslutningstagerne vil prioritere højt i det kommende arbejde her efter folketingsvalget, siger Hedeselskabets administrerende direktør, Torben Friis Lange.

Dygtige medarbejdere er nøglen

For at imødekomme Danmarks behov har Hedeselskabet investeret markant i kompetenceudvikling og styrkelse af medarbejdernes faglighed i 2025, og arbejder målrettet for at være den mest attraktive og ansvarlige arbejdsplads, hvor trivsel, faglighed og sikkerhed går hånd i hånd.

- Vores løsninger skabes af samspil mellem mennesker. Derfor er det afgørende, at vi kan tiltrække, udvikle og fastholde dygtige medarbejdere, som deler ambitionen om at gøre en reel forskel for samfundet og naturen. For uden vores ekstremt dygtige og dedikerede kolleger var det ikke lykkes at skabe de flotte resultater, vi ser i dag, siger Torben Friis Lange.

I 2025 har Hedeselskabet således etableret et nyt fagligt og socialt fællesskab kaldet Den Grønne Gren, der samler og udvikler uddannelsestilbud til blandt andre de 44 elever og lærlinge samt ni praktikanter, der har været tilknyttet i 2025. Det var også året, hvor Hedeselskabet sendte den første el-lastbil til trætransport ud på de danske veje som et led i styrkelsen af selskabets ESG-arbejde, herunder nedbringelse af selskabets CO2-udledning under Scope 1.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig har der været vækst i forvaltning og skovinvesteringer i Danmark, Tyskland, Letland og Litauen. Det understøtter forventningen om fortsat høj aktivitet i 2026.

Hedeselskabets overskud anvendes til investeringer, innovation og udvikling inden for natur og skov herunder blandt andet drikkevandsbeskyttelse samt uddeling til almennyttige formål som studielegater.

I år kan Hedeselskabet fejre 160 års jubilæum.