Lyt til artiklen:

Sådan gik det konkurrencerne i anlægsfagene ved DM i Skills

00:00
Hastighed: ???x
02:19

Der var fuld koncentration og masser af sved på panden i Hjørring i sidste uge, da DM i Skills løb af stablen.

Det gjaldt også i konkurrencerne i anlægsfagene brolægger, anlægsstruktør og anlægsgartner.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Herunder bringer vi et overblik over vinderne i de tre fag.

Brolægger

Victor Holger (tv) og Johan Johansson Jensen. Foto: Lasse Skov/DM i Skills.
Victor Holger (tv) og Johan Johansson Jensen. Foto: Lasse Skov/DM i Skills.

I brolæggerkonkurrencen blev det Johan Johansson Jensen og Victor Holger fra Danjord, der løb med titlen som danmarksmester. Begge uddannes på Aarhus Tech.

I brolæggerkonkurrencen skal deltagerne udføre to opgaver, som stiller store krav til deres håndværksmæssige kompetencer og afspejler det daglige arbejde, som udføres af en brolægger. Der gives blandt andet point for overholdelse af mål, for hvordan det hele flugter, hvordan forbandterne (overlapningerne og sammenhængen i mønsteret) fungerer, samt for den visuelle jævnhed. Arbejdet skal fremstå blankt og lige og med gennemførte løsninger.

Anlægsstruktør

Mads Andreas Nielsen (tv) og Ian Lauridsen Sønderskov. Foto: Lasse Skov/DM i Skills.
Mads Andreas Nielsen (tv) og Ian Lauridsen Sønderskov. Foto: Lasse Skov/DM i Skills.

Hos anlægsstruktørerne blev det makkerparret Ian Lauridsen Sønderskov fra Vestjysk Kloak & Anlæg og Mads Andreas Nielsen fra Tjele Entreprenørforretning ApS, der vandt titlen. Begge uddannes på Mercantec.

I anlægsstruktør-konkurrencen gives der point for, at kloakken ligger med det korrekte fald, så vandet ledes den rigtige vej. Derudover vurderes det, om belægningerne overholder de mål og krav, der er stillet til opgaven, samt om arbejdet fremstår visuelt flot med fliser, der ligger jævnt og lige. Endelig bedømmes det samlede visuelle udtryk i den færdige opgave, herunder de stærkeste løsninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anlægsgartner

Karen Hjortbak og Kristian Øvstegård Christensen. Foto: Lasse Skov/DM i Skills.
Karen Hjortbak og Kristian Øvstegård Christensen. Foto: Lasse Skov/DM i Skills.

I anlægsgartnerkonkurrencen blev det Karen Hjortbak, Grønt Udemiljø og Kristian Øvstegård Christensen, Witdahls, der vandt. Begge uddannes på AMU Nordjylland.

i Anlægsgartnerkonkurrencen får de fem deltagerhold udleveret den samme opgave, som består af et haveanlæg med jordarbejde, brostensmur med borter, belægninger med klinker og chaussesten, plantning af træer og planter samt et træ- og et vandelement.
Hvert element i haveanlægget vægter en bestemt del: Brostensmur, brostenborter, plantning og jordarbejde vægter hver især 20 %.
Klinker 16 %, Chaussesten 10 %, Træarbejde 6 % og Vandelement 8 %.