Lyt til artiklen:

Trafikeret københavnergade spærres for at give plads til byrum

00:00
Hastighed: ???x
01:38

I forsøgsperioden lukkes Vesterbrogade mellem Hammerichsgade/Bernstorffsgade og H.C. Andersens Boulevard for biltrafik. Strækningen omdannes til et midlertidigt byrum bestående af et stort trædæk, nye træer og plantebede, bænke og siddemuligheder, samt mindre opholdsrum og områder til aktiviteter. Busser og cykler kan fortsat passere, men flyttes til den nordlige side af vejen.

Byrumsforsøget skal give erfaringer med, hvordan området kan fungere med mere plads til mennesker og ophold, og hvordan byrummet bruges både om dagen og om natten. Forsøget skal bl.a. give viden om, hvordan borgerne oplever tryghed i byrummet, hvor der opstår ophold og aktivitet, hvordan trafik og bevægelse fungerer, og hvor grønt byrummet kan blive.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Der vil også være mulighed for at afholde arrangementer i det nye, midlertidige byrum.

Klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod ser frem til at se, hvad byrumsforsøget kan gøre for området:

- Det bliver utrolig spændende at følge, hvad mere grønt og mindre trafik vil gøre for området, og hvordan det bliver taget imod af københavnerne og byens gæster. Vi har fået et flot ideoplæg fra grundejerne i området, som har en vision om en bypark. Nu får vi muligheden for at afprøve, hvad der virker, og hvad der måske fungerer mindre godt, inden vi går videre med de blivende løsninger, siger hun i en pressemeddelelse.

Erfaringerne fra forsøget skal skabe grundlag for den fremtidige permanente omdannelse af strækningen, som blandt andet også omfatter en arkitektkonkurrence.