Skovfoged Lars Poulsen viser gerne rundt i Mattrup Skov, som i 28 år har været hans ansvarsområde. På køreturen i den firehjulstrukne Toyota Hilux summer skoven af lyden fra skovmaskiner og af dyreliv både i trætoppe og skovbunden.

Skoven er ejet af Mattrup Gods og dækker 1.400 hektar skov, som producerer træ til byggebranchen, pyntegrønt til eksport og flis til forbrændingsanlæg.

Dertil har godset 400 hektar jord til landbrug og 55 hektar til juletræsproduktion.

Rundt på skovturen i Toyotaen møder vi skoventreprenør Henrik Kjær i førerhuset i sin nyindkøbte John Deere 1270 H i gang med at skove et område med sitkatræer, som skal videre til virksomheden Troldhede, som leverer loft og akustikplader til den danske byggebranche.

Se også:

Skovbygaard skifter ud i skoven: Ny John Deere 1270H skal løfte driften

Skovmaskinen kan fælde og opskære op til 80 træer i timen og fælde alle typer løv- og nåletræer op til en diameter på 72 centimeter i rodsnit.

- Området med sitka er 44 år gammelt og skal i dag udtyndes. I disse dage forventer vi et udtag på 50-75 kubikmeter træ pr. hektar, hvor den bedste kvalitet går til troldtektplader. Om cirka 10 år forventer vi at skove hele stykket og plante nyt, fortæller Lars Poulsen, skovfoged ved Mattrup Skov.

Pyntegrønt og flis

Ikke langt fra arealet med sitkagran viser Lars Poulsen et område med nobilisgran, som er en del af et areal på 130 hektar, der hvert år leverer 500 ton pyntegrønt til blomsterbinderier og grossister i Polen, Tyskland og Holland.

Skoven leverer også 10-20.000 rummeter flis om året til danske forbrændingsanlæg.

- For nogle er flis efterhånden blevet et fyord. Men jeg er ikke flov over den måde, vi drifter vores skove på, når bare man prioriterer udnyttelsen af træet. Vi samarbejder med handelsvirksomheden Skovlink, som altid har et sortiment, der passer til vores projekter. Vi sorterer træet, så de bedste kvaliteter går til byggematerialer, mens vi udnytter grene og ukurante træstykker til flis, som bruges til opvarmning, fortæller skovfogeden.

Bæredygtig skovdrift

Skovfogeden har igennem de seneste 28 år indsamlet stor viden og erfaring om skovdrift. Han mener, det er muligt at kombinere moderne skovbrug med nogle af de politiske ambitioner om mere natur og biodiversitet. Men ifølge ham er det ikke tale om nye tanker.

- Gennem tiderne har mange af de gamle skovfogeder og skovejere arbejdet ud fra de samme tanker om at passe på skoven til glæde for dyr, natur og næste generation. Set fra min stol, er der ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken. Selvom jeg driver et skovbrug med fokus på træproduktion og økonomi, kan det godt kombineres med mange af de grønne trends, hvis bare man gør det på de rigtige arealer og ikke arbejder imod elementerne, siger Lars Poulsen.

Skovfogeden gør opmærksom på, at der er i både statsskovene og i de private skove opbygget stor viden og erfaring om skovbrug, som politikerne og samfundet bør lytte til.

- Hvis man laver en fejl, går der 60-150 år, inden man kan gøre det om. Derfor er det vigtigt at læne sig op ad faktabaseret viden og ikke lade sig rive med af følelser og smarte trends, siger skovfogeden.

Igennem generationer har det været kutyme at passe på livet og naturen i skoven.

Lars Poulsen, godsforvalter, Mattrup Gods.

Cirka 46 procent af de danske skove er ejet af private, 23 procent af fonde, selskaber og foreninger, mens de resterende cirka 25 procent ejes af staten og kommuner.

Lang produktionstid

Planlægningen af skoven er en langsigtet strategi ind i en ofte ukendt fremtid.

- Man skal tænke sig rigtig godt om, når man skal plante skov. Det tager 100-150 år for en bøgeskov, og det samme for en egeskov. Ingen kender fremtidens behov og ønsker til byggematerialer, så det er en god idé at have lidt af det hele og stor variation. Vi har store områder med nåletræ, som blev plantet i 50´erne, og en del egeskov som blev plantet i 00´erne. I øjeblikket giver bøg ingen penge, men hvem ved, hvad der sker om 10-20 år. Nåletræet er inde i en god periode, hvad angår pris og afsætning. En varieret skov er også en måde at undgå, at sygdomme spreder sig. På den måde er man mindre sårbar, hvis en enkelt træsort bliver ramt af sygdom, fortæller han.

Certificeret skov

Mattrup Skov er PEFC-certificeret og godkendt. Certificeringen påbyder skoven at leve op til en lang række krav om sporbarhed, krav om at afsætte stubbe og træer til fugle og insekter, efterlade dødt ved i skoven og have ordnede arbejdsforhold for skovarbejderne.

- Certificeringen er på mange måder gentagelse af et ældgammelt natursyn. Krav, som vi har opfyldt i mange år, også inden certificeringen. Det er i alles interesse at levere en skov i god balance til de næste generationer, fortæller skovfogeden.

I Mattrup Skov er cirka 8-10 procent - svarende til 86 hektar - af skovarealet udlagt som enten urørt skov eller plejede naturarealer.

Familien Westenholz

Mattrup Skov hører under Mattrup Gods, der har været i familien Westenholz eje siden 1853. I dag er skoven og godset ejet af Anders Westenholz.

I fem generationer har skoven fungeret som produktionsskov for familien Westenholz, der både ejer 1.800 hektar skov og landbrugsområde og det tilhørende Mattrup Gods.

Fremtidig strategi

I Mattrup Skov er strategien fremover er, at passe skoven som hidtil, så der bliver en jævn hugst og indtjening, fortæller skovfogeden.

I generationer har professionel skovdrift og bæredygtighed gået hånd i hånd.

Lars Poulsen, skovfoged Mattrup Skov.

Ud over skoven ejer Mattrup Gods også 30 tidligere medarbejderboliger, som bruges til udlejning. Disse har godset planer om at renovere over de næste år.

Generelt har både skovfogeden og ejer Anders Westenholz en ambition om at overlevere godset og skoven i lidt bedre form og tilstand, end da femte generation overtog ansvaret.