Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Selvkørende teknologi på fairway
Den danske Toro-importør Reesink Turfcare Danmark kan til sommer præsentere Toro GeoLink Mow. Det er en selvkørende fairwayklipper, som kombinerer Toro-klippekvalitet med avanceret selvkørende teknologi.
Maskinen repræsenterer det næste skridt i den selvkørende udvikling, man har set i golfbranchen gennem de senere år.
Den kan arbejde både manuelt og selvkørende via Toros GeoLink-teknologi, hvor planlægning, overvågning og styring foregår digitalt. Den selvkørende funktion er kombineret med avancerede sikkerhedssystemer, der registrerer forhindringer og sikrer stabil drift under alle forhold.
Med tilføjelsen Toro GeoLink Mow har forhandleren også opkvalificeret servicestaben, så de kan være med hele vejen i brugen af teknologien. Samtidig bygger Reesink Turfcare videre på deres erfaring med robotter, hvilket gør importøren godt rustet til at hjælpe kunderne i gang med selvkørende løsninger.
Toro GeoLink Mow har en klippebredde på 150 cm og klippehastighed på op til 8 km/t.
Toro Greenspro e1700
En anden sommernyhed hos importøren er Toro GreensPro e1700, som er Toros første fuldelektriske greenrulle. Fokus er på at levere en jævn og ensartet overflade, uden støj og emissioner der kan være til gene for spillere eller personale.

Maskinen er bygget til høj kapacitet og fleksibilitet, hvor 2 Hypercell-lithium batterier som standard gør det muligt at klare selv større arealer på én opladning. Det kan endda udvides til 4 celleenheder.
GreensPro e1700 er samtidig endnu et fuldelektrisk flueben i Toros ambition om at tilbyde en komplet pallette af el-drevne maskiner til golfbaner. Med flere og flere elektriske løsninger i sortimentet får golfklubber mulighed for at gå i en grønnere retning, uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Begge maskiner kommer på markedet i sommeren 2026.

















.jpg?w=253&h=180)


















.jpg?w=253&h=180)
























