Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Danske Anlægsgartnere: Flere håndværksfag skal kunne autoriseres
Brancheforeningen Danske Anlægsgartnere (DAG) støtter et nyt borgerforslag, som lægger op til, at langt flere håndværksfag i byggebranchen - eksempelvis tømrer, anlægsgartner med videre - fremover skal kunne autoriseres på linje med elektrikere, VVS'ere og kloakmestre.
I dag er det kun udvalgte erhverv, der er underlagt autorisationsordninger. Ifølge forslagsstillerne betyder det, at private forbrugere ofte mangler et klart pejlemærke for, om andre typer håndværkere faktisk har de nødvendige faglige kompetencer.
Det billede kan DAGs fagkonsulenter og deres medlemmer - der udover at være uddannede indenfor faget også er omfattet af en garantiordning for alle privatkunder - godt genkende.
- Vi ser desværre ind i mellem eksempler på kunder, der står tilbage med store problemer med deres udeområder, som følge af anlægsgartnerarbejde udført af ikke-uddannede amatører. Såkaldte "anlægsgartnere" der tropper op og mangler helt basal indsigt i fagets gældende standarder og normer, som for eksempel fald væk fra bygninger, rørlægning, beplantning, skybrudssikring, korrekt udførsel af regnbede, bærelag under indkørsler, terrasser og meget andet, fastslår DAGs direktør, Michael Petersen.
Derfor støtter DAG forslagets idé om, at virksomheder med gyldigt svendebrev fra en erhvervsuddannelse i byggeriet skal kunne ansøge Erhvervsministeriet om autorisation og - hvis de lever op til kriterierne herfor - anvende betegnelsen "Autoriseret".

Michael Petersen ser flere indlysende fordele ved forslaget, som han håber, så mange som muligt vil underskrive.
- Det kan være en vej mod at kunne vise kunder, hvilke virksomheder der har autoriserede kræfter i en verden, hvor enhver med en trailer og lidt værktøj kan kalde sig anlægsgartner, siger han og pointerer, at det også er en fordel for de unge, som måske overvejer en grøn karrierevej.
- Det kan være et incitament til at vise unge mennesker, at det at blive uddannet anlægsgartner giver en særlig faglighed og markedsværdi som certificeret faguddannet, siger han.
Forslaget er fremsat på eget initiativ af en håndfuld håndværkere, men har foruden DAG straks fået opbakning fra centrale aktører i branchen, blandt andre SMVdanmark og Dansk Håndværk.
Borgerforslaget skal have mindst 50.000 underskrifter inden den 28. juli 2026 for at blive taget op i Folketinget.

















.jpg?w=253&h=180)


















.jpg?w=253&h=180)






















