- Tanken har somme tider været efter mig, om jeg skulle prøve noget andet. Men græsset er ikke grønnere ovre ved naboen, det tror jeg ikke på.

Ordene er Karsten Daaters, og der er vægt bag dem, når de kommer fra ham. For han har siden, han var 20 år, slået sine folder på Nr. Felding Maskinstation.

Da den 61-årige maskinfører startede på maskinstationen i 1985, var maskinstationens gamle MF-35, som var den første traktor på stedet i 1963, stadig i drift til at sprøjte roer, og ellers bestod maskinparken af Ford 5000, Ford 7000 og slamsugere på 6 og 8 tons, og gyllevognene var ikke kommet til endnu.

I dag er de 10 på maskinstationen, flåden består af tre AP-gyllevogne med både slager og nedfældere. Traktorerne er stadig blå, trods en kort årrække med grønne. Nu står der T8.410 og T7.340 på dem.

Karsten Daater bemærker om udviklingen, at komforten for maskinføreren er en helt anden i dag end tidligere.

- Bare at gå fra at gearstangen sad direkte i gearkassen mellem benene, og til variogearkasser i dag. Og så med GPS og sager, siger han.

- Det er meget rarere. Man er ikke træt på den samme måde, slår han fast.

Altid på landet

Karsten Daater er opvokset på en gård i Vind. Hans far arbejdede ved siden af, og hans mor tog sig af hjemmet, køerne og grisene.

- Jeg har aldtid haft plads på landet som bondekarl. En vinter prøvede jeg at være på møbelfabrik i tre måneder. Arbejdet fejlede ikke noget, men da solen skinnede og foråret kom, skulle jeg bare ud. Jeg kunne ikke være derinde, fortæller han.

Han kom tilbage på landet, og på et tidspunkt søge Nr. Felding Maskinstation en mekaniker. Karsten Daater søgte stillingen, og kom til samtale, men jobbet gik til anden side. I hvert fald for en kort stund.

- Der gik en lille uge. Så ringede de til mig og sagde, at jeg kunne få pladsen, hvis jeg ville. Ham smeden, der havde fået den, havde ikke fået fat i at han også skulle kunne køre. Det ville han ikke, fortæller maskinføreren, der gerne ville køre.

Siden har han ikke set sig tilbage, og på maskinstationen er han et sikkert kort til at køre plov, majssåmaskine, majsrenser, skårlægger og hegnsklipning. Og i høst kører han mejetærsker.

- Jeg er også lidt med på kloak-siden, hvor jeg har kloak trin 1 og 2 som rørlægger - men ikke som kloakmester. Men der er to ansatte nu, så der er jeg ikke med så tit mere. Presser har jeg ikke gjort meget i. I starten kørte jeg rundballepresser, og i 1990 fik vi de 2 første gyllevogne og pumpe, hvor jeg var med til at køre i en årrække, siger han.

De opgaver han synes bedst om er dog pløjningen, majssåningen og at slå græs.

- Jeg ved ikke, hvad det er. Der er bare et eller andet ved det, siger han, og fremhæver at glæden ved jobbet blandt andet er at kunne se de forskellige årstider fra kontoret.

- Der er ikke to dage, der er ens. I år er vi kommet tidligt i gang. Måske er vi først i gang midt i april næste år, og så bliver der mere travlt i den korte tid, vi har, siger han.

Kundekontakten

Udover at arbejde i og med naturen, nyder Karsten Daater også kontakten med maskinstationens mange og trofaste kunder.

- Det er nogle gode mennesker, som arbejder her. Og så kender man kunderne, deres marker og ved, hvor deres hydranter til vandingsanlæggene står. Jeg kan godt lide det med at have en god kontakt med kunden og snakke med ham. Det er godt for mig, for jeg er ret social. Og man kan også få kundens tillid, hvis man er god til at snakke med kunden, siger han.

En af de oplevelser, der har sat sig fast, er efter en svær høst hos en kunde i Hjerm.

- Hveden havde lagt sig ned, og jeg høstede ind fra alle ender og kanter, og da jeg var færdig kom manden, tog tegnedrengen frem og gav mig 200 kroner ekstra, fordi han syntes jeg havde gjort det så godt. Jeg skulle pløje ved ham efterfølgende i september, fordi han skulle have hvede igen, og så spurgte han, om jeg stadig havde de 200 kroner. Nej, det havde jeg ikke lige. Men det var fordi, sagde han, at han ville egentlig gerne have dem igen, for jeg skulle have en 500 krone-seddel i stedet for, siger fortæller han og tilføjer:

- Han satte virkelig pris på det der. Så tænker man over det, og gør sig umage, og gør noget for sine kunder. Ikke bare for ham, men også de andre. Ris og ros er godt til hver sin tid, det lærer du noget af.

Sølvmedalje

Forud for sæson 2026 fik Karsten Daater sig en overraskelse. For maskinstationen skulle på forårstur inden sæsonen. Men der var besøg fra DM&E og Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab, som overrakte sølvmedaljen "Hæderspris for lang og tro tjeneste".

- Det blev jeg glad for, siger Karsten Daater. Ordene er beskedne, men stolthen lyser ud af ham.

- Det er jeg rigtig glad for, at nogen har indstillet mig til. Chefen og hans kone, og hvem der ellers indstillede, siger han, og fortæller, at han er stolt af at have arbejdet for maskinstationens grundlægger Christian Schubert, for anden generation i form af Sten Schubert, og også for tredje generation i form af Simon Schubert.

Og han er ikke den eneste, der er veltilpas på Nr. Felding Maskinstaton. I hans 41 år har han oplevet fem 25-års jubilæer. Seks hvis man tæller hans eget med.

- Vi interesserer os for hinanden her, ikke bare arbejdet, men også hvad der sker derhjemme, siger han.

Han har ellers ikke nogen planer om at drosle ned på maskinstationen. De tre voksne døtre og de snart syv børnebørn skal der være tid til, men der skal også være tid til arbejdet.

- Så længe de kan bruge mig, så vil jeg gerne være her. Kan jeg ikke lave meget, så kan jeg lave lidt. Men bare det at have sin gang her, det er jo mit liv, siger han.