Tæt på Sabro vest for Aarhus er en ny skov på vej. Skoven skal udvikle sig som urørt skov og bliver et af flere pilotprojekter hos Klimaskovfonden, hvor metoden assisteret naturlig tilgroning skal afprøves i praksis.

Ved Sabro etableres omkring 19 hektar ny skov og lysåben natur, der over tid skal udvikle sig på naturens præmisser. Gennem metoden assisteret naturlig tilgroning plantes der skovbryn og mindre områder med træer rundt omkring på arealet. Herfra kan frø sprede sig naturligt, så skoven gradvist vokser frem.

På længere sigt skal området udvikle sig til urørt skov uden skovdrift.

- Vi har altid haft en ambition om, at vores skove skal kunne flere ting på én gang. Det er første gang, vi arbejder så strategisk med denne metode, og den giver os gode muligheder for at opnå flere mål samtidig. I vores vand- og naturparker vil vi både skabe mere natur, reducere CO? og beskytte drikkevandet, siger Peter Søgaard, biolog i Aarhus Kommune.

Se også:

Dan Jord dirigerer regnvandet og skaber et nyt Vesterbro Torv

Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Nicolaj Bang, fremhæver også samarbejdet med Klimaskovfonden som et vigtigt skridt i kommunens klimaindsats.

- Når vi planter nye skove, gør vi det både for naturen, klimaet og de kommende generationer. Samtidig får borgerne flere og bedre rekreative muligheder for at bruge naturen. Samarbejdet med Klimaskovfonden giver os mulighed for at udvikle nye metoder, som kan gavne både borgere og virksomheder i den grønne omstilling, siger Nicolaj Bang.

Ny metode til at etablere urørt skov

I marts sidste år fik seks områder tilsagn fra Klimaskovfonden til at etablere ny urørt skov. Formålet er at afprøve et nyt koncept, hvor skov i højere grad skal komme af sig selv, men får et skub i den rigtige retning. Metoden kaldes assisteret naturlig tilgroning og indebærer, at der plantes mindre skovøer med færre træer end i traditionel skovrejsning. Samtidig udlægges områder, hvor træerne får lov til at vokse frem naturligt fra frø, der spredes fra de plantede træer og de omkringliggende områder.

Det skaber bedre vilkår for biodiversiteten og understøtter en større variation i skoven.

- Vi er sat i verden for at levere en klimaeffekt, og den skal vi være sikre på indfinder sig. Samtidig vil vi gerne skabe de bedst mulige vilkår for biodiversiteten i nye urørte skove. Hvis man blot lader en mark stå, kan der gå meget lang tid, før skoven vokser frem. Med assisteret naturlig tilgroning giver vi naturen et kærligt skub i den rigtige retning og får en større klimaeffekt, siger Poul Erik Lauridsen fra Klimaskovfonden.

Hjemmehørende træarter og naturlig udvikling

Skovøerne plantes med hjemmehørende træarter som blandt andet eg og bøg. Arealet indhegnes i etableringsfasen for at sikre gode vækstbetingelser, og der plantes skovbryn rundt om området for at skabe læ og gode forhold for skovens udvikling.

Når skoven først er etableret, får træerne lov til at udvikle sig frit. Over tid vil naturlige processer, dødt ved og en højere biodiversitet opbygges i skoven og give gode naturoplevelser for beboerne i området.