Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Fra grå belægning til grønt åndehul
Siden 2025 har entreprenøren SHP A/S for Roskilde Kommune arbejdet med at renovere Hestetorvet i Roskilde.
Projektet er præget af en generel og fremherskende genbrugstanke, som er aktuel i mere end en forstand. For ifølge organisationen Global Footprint Network faldt Danmarks såkaldte Overshoot Day den 20. marts - altså i fredags. Det er en påmindelse om, at vi fra den dato bruger flere ressourcer, end Jorden kan gendanne i år. Populært sagt er Danmarks økologiske bankkonto gået i minus efter den 20. marts.
Genanvendelse udfordrer de gængse normer
Det forhold har bygherre været sig smerteligt bevidst om på rådhuset i Roskilde, hvor ambitionen om at minimere projektets klimaaftryk er udsprunget. Og der er noget at komme efter. Det bekræfter Johanne Boegh Slemming, der som kommunens projektleder står i spidsen for renoveringen af Hestetorvet:
- Hvis vi skulle høste den størst mulige gevinst, skulle vi turde at ændre spillereglerne. I vores udbud valgte vi derfor at favorisere genanvendelse over de gængse branchenormer. Det var et valg, som krævede mod, men vi har truffet det i tillid til, at vores rådgiver og entreprenør vil løfte ansvaret sammen med os, siger hun.
Materialer med historie
Ambitionen afspejler sig i vinderforslaget fra totalrådgiveren MASU Planning Aps, hvor en skarp og konsekvent strategi for genanvendelse blev afgørende. Det vurderer partner og landskabsarkitekt Sune Olslev, som særligt fremhæver kvaliteten af den store mængde granit, der kan holde i generationer. Derfor er chaussésten, bordurfliser og granittrappetrin blevet taget op og lagt i depot med henblik på at blive anvendt igen i det nye projekt - i nye mønstre eller med anden funktion. Som eksempel nævner landskabsarkitekten de oprindelige granittrappetrin, som i det nye projekt er anvendt som elementer i en støttemur.

Udover den klimamæssige gevinst ved at genanvende materialer rummer projektet også et andet kvalitativt løft. For når hele felter af granit tages op (den reserveres til brug for renovering af Algade) giver det mulighed for at introducere grønne elementer på torvet, som tidligere var befæstet fra kant til kant.
- Torvet bliver et rekreativt åndehul med grønne øer, der bringer skygge, biodiversitet og ro ind i Roskilde midtby, forklarer landskabsarkitekten.
Sund fornuft bag bæredygtige valg
Som entreprenør på opgaven genkender SHP bygherrens stærke fokus på genbrug. Det fortæller Ronni Dantved, der som entrepriseleder spiller en vigtig rolle i forhold til at understøtte strategien:
- I virkeligheden er vores sunde fornuft vores vigtigste værktøj. I alt hvad vi foretager os, tager vi aktivt stilling til, om det, vi står med, har en værdi og kan genbruges - og i øvrigt også, om vi kan optimere logistikken for at reducere kørslen med tunge lastbiler gennem byen, siger han.

Entrepriselederen sammenligner byggepladsen med et spil Tetris. Alt bliver bunket, stablet og vendt og drejet for at fylde mindst muligt. Den ekstra tid, det tager ham, går op med den økonomi, som i forvejen var afsat til at køre til og fra kommunens depot. Gevinsten er mindre CO2 udledning qua den reducerede transport gennem bymidten, som ville være en gene for mange - og også forbundet med risiko for blandt andet højresvingsulykker i den tætte bytrafik, uddyber han.
I et hjørne af byggepladsen ligger ryddet inventar, som hovedsageligt er udført i stål. Det får ny overfladebehandling, før det monteres igen. Til forskel fra tidligere projekter, som Ronni Dantved har arbejdet på, tåler bygherren på Hestetorvet, at inventaret har en bule og et låg, der knirker.
Men kan et torv i nyt design rejse sig fra en plan grund helt uden leverancer af nyt inventar eller tilkørte materialer ?Det kunne nok lade sig gøre, men det hører med til denne historie, at råjord er hentet fra et lokalt byggemodningsprojekt, en bænk bliver bygget på mål og konstrueret vækstjord, kurvede granitkanter, sættegrus og lidt inventar er leverancer til projektet.
Teamet bag renoveringsprojektet fremhæver især ét greb, der for alvor reducerer klimaaftrykket: Genanvendelsen af bund- og bærelag. På Hestetorvet betyder det en endog ret betragtelig gevinst i form af færre maskintimer, mindre kørsel og et væsentligt mindre forbrug af tilkørte materialer - herunder sten og grus, som der i forvejen er stor knaphed på.

Og så konstaterer teamet, at brugte materialer og inventar, som tidligere blev kasseret med den begrundelse, at de havde ringere kvalitet og var mindre eksklusive, i dag bliver betragtet som værdifulde og egnede til genbrug.

















.jpg?w=253&h=180)


















.jpg?w=253&h=180)





















