Langt størstedelen af statens skove bliver fremover mere vilde. I de urørte skove ophører den kommercielle skovdrift, og der sættes gang i forskellige typer naturgenopretning. Det handler om at få vandet tilbage i skovene, tynde ud i tætte bevoksninger og fjerne især nåletræer, der ikke er naturlig hjemmehørende i Danmark.

De urørte skove bliver over tid rig på gamle træer og døde stammer, der er perfekte levesteder for eksempelvis biller, ugler, mosser og flagermus.

Nu kan du dykke ned i en række nye og endelige forvaltningsplaner og blive klogere på, hvad der konkret skal ske i 40 urørte statsskove, der fordeler sig over hele landet.

Da skovene længe har været designet til skovdrift, er det nemlig nødvendigt med en vis naturgenopretning af områderne, hvor sporene fra skovdriften udviskes.

Det betyder blandt andet, at vi lukker grøfter og dræn for at skabe flere moser, sumpe og søer, og vi fælder ikke-hjemmehørende nåletræer for at skabe mere lys og liv i skovbunden. Nogle steder vil heste og kvæg græsse i skovene.

- Vi er i færd med at skabe en mere varieret natur, hvor der er en vekslen mellem lys og skygge, mellem våd og tør bund og med flere forskellige træarter, der tilbyder mange typer levesteder for en lang række sjældne og truede dyre-, plante- og svampearter. Jeg kan godt forstå, hvis det kan virke mærkeligt, at vi går aktivt ind og roder så meget i de urørte skove. Det gør vi, fordi naturen har brug for en hjælpende hånd til at blive vildere, siger Signe Nepper Larsen, vicedirektør i Naturstyrelsen.

De nye forvaltningsplaner dækker 40 forskellige statsskove. 18 i Jylland, 18 på Sjælland, to på Fyn, én på Bornholm og én på Møn - heriblandt Vestskoven nær København, Hornbæk Plantage i Nordsjælland, Himmelbjerget i Midtjylland og Frøslev Mose i Sønderjylland.

Se de endelige forvaltningsplaner.

Én stor samlet indsats

Med de 40 nye forvaltningsplaner har Naturstyrelsen samlet set udarbejdet over 150 forvaltningsplaner for urørte skove i hele Danmark på statens arealer. Det betyder, at der i disse år vil være gang i naturgenopretning af mange statsskove landet over.

En af de synlige forandringer er, at træerne får flere hulrum, og træerne får områder med mos og lav og blottede pletter uden bark, hvor mange svampe, insekter og dermed også fugle kan bo og finde føde. Det bliver også vådere i skovene til gavn for eksempelvis guldsmede og padder.