Lyt til artiklen:

Larver ødelægger græsset på Viborg FFs stadion

00:00
Hastighed: ???x
01:14

Det står grelt til hos Viborg FF.

Græsset på klubbens stadion Energi Viborg Arena er i øjeblikket ramt af en heftig invasion af stankelbenslarver, hvilket har givet anledning til store panderynker hos groundsman-teamet i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fortæller stadioninspektør Lars Christensen til TV MidtVest og TV2

Larverne ligger i klaser af 40-50 styks rundt omkring i banen, og de spiser græsrødderne og forhindrer dermed græsset i at gro.

Larverne ligger i klaser af 40-50 styk. Pressefoto.
Larverne ligger i klaser af 40-50 styk. Pressefoto.

- Der er simpelthen ingen græs, fortæller Lars Christensen til TV2.

- Det er jo aldrig sjovt. Jeg vil jo helst have den allerbedste bane i Danmark, siger han til TV MidtVest.

Klimaforandringer ændrer spillet - sygdomme i græs breder sig
Se også:

Klimaforandringer ændrer spillet - sygdomme i græs breder sig

Han og kollegaerne opdagede problemet i december, men på det tidspunkt var det for sent at gøre noget ved det, fordi vejret var for koldt til at sprøjte mod larverne. Derfor har man først nu kunne gøre noget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det skal have noget sol og varme, og så skal vi nok komme fremad, siger stadioninspektøren.

At larverne har fundet vej til lige netop græstæppet på Energi Viborg Arena er en tilfældighed, lyder det i øvrigt.

Banen på Energi Viborg Arena blev for blot to år siden kåret til den næstbedste bane i Superligaen.