Lyt til artiklen:

Anlægsgartner med rekordregnskab

00:00
Hastighed: ???x
02:31
Udvid

Tolstrup A/S har præsenteret sit årsregnskab for 2025, som viser det bedste resultat i virksomhedens historie. Bruttofortjenesten steg fra godt 56 millioner kroner i 2024 til mere end 75 millioner sidste år. Samtidig fordobledes bundlinjen, idet resultatet før skat steg fra godt 5 millioner kroner til næsten 11 millioner i samme periode. Det viser årsregnskabet fra virksomheden med base i Fredericia samt afdelinger i Odense og København.

Regnskabet overgår forventningerne til året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er naturligvis meget stolte af årets resultat. Først og fremmest er det en stor anerkendelse af den indsats, vores medarbejdere hver dag leverer ude hos kunderne. Deres faglighed, engagement og ansvarlighed er helt afgørende for den udvikling, vi ser i Tolstrup, siger direktør Peter Lund.

Tolstrup A/S har gennem de seneste år opbygget en stærk landsdækkende organisation, som gør virksomheden i stand til at levere anlægsgartnerarbejde til både offentlige og private kunder over hele landet. Denne tilstedeværelse har været en vigtig faktor bag årets rekordresultat.

Samtidig fortsætter virksomheden sit målrettede arbejde med at udvikle organisationen:

Pressefoto.
Pressefoto.

- Vi har en klar ambition om at blive Danmarks bedste anlægsgartner. Det kræver dygtige medarbejdere, stærke samarbejder og en konstant udvikling af vores platform som virksomhed. Årets resultat giver os et godt fundament til at fortsætte den rejse, siger direktør Christoffer Lund.

Tolstrup A/S udvider flåden af elektriske zero-turn klippere
Se også:

Tolstrup A/S udvider flåden af elektriske zero-turn klippere

Forventninger til fremtiden

På baggrund af de udarbejdede budgetter forventes indeværende regnskabsår at vise vækst på aktiviteterne samt et fortsat fokus på konsolideringen. Omsætningen forventes at stige i niveau af 10-15 procent i forhold til 2025 og resultatet forventes på niveau med 2025.

Pressefoto.
Pressefoto.