Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Generationsskifte i gang hos sønderjysk maskinhandler
PN Maskiner i Rødding har fået en ny medejer. Pr. 1. marts 2026 er Søren Boje trådt ind i såvel ejerkredsen som virksomhedens bestyrelse.
Søren er født og opvokset i lokalområdet og har rødder i landbruget. Han er uddannet EUX-landmand og efterfølgende markedsføringsøkonom. De seneste år har han arbejdet som sælger af landbrugs- og entreprenørmaskiner hos en anden maskinhandler. Det sidste års tid har han været lagerchef hos PN Maskiner.
De eksisterende ejere, fætrene John Petersen og Torben Petersen, repræsenterer tredje generation i familievirksomheden, hvor Søren kommer til at udgøre generationsskiftet.
Hos PN Maskiner skal Søren være med til at udvikle virksomheden videre og sikre, at forretningen følger med udviklingen i branchen - samtidig med at den bygger videre på virksomhedens mangeårige værdier.
- Jeg kan mærke, at mine værdier passer godt sammen med John og Torbens. Samtidig er jeg typen, der ikke kan lade være med at forsøge at gøre en forskel, og det glæder jeg mig til at være med til her, siger Søren Boje.
Ifølge Torben Petersen var værdierne afgørende for valget af den nye medejer.
- Vi har valgt netop Søren, fordi vi oplever ham som ærlig og troværdig med nogle stærke værdier. Samtidig har han fingeren på pulsen i forhold til udviklingen i branchen, og det er vigtigt for virksomhedens fremtid, siger han.
PN Maskiner beskæftiger i dag omkring 42 medarbejdere og arbejder med både landbrugs-, entreprenør- samt have- og parkmaskiner. Virksomheden har import af Belrobotics robotter, Mulag vejvedligeholdsmaskiner samt Trimax klippere.
Samtidig arbejder virksomheden aktivt med at uddanne næste generation i branchen og har løbende både elever og lærlinge. Netop nu søger virksomheden både elever og lærlinge. Se mere på hjemmesiden.







































































