Når Klimaskovfonden giver tilsagn til nye skove, skal mindst fem procent af hvert projektareal rejses som ny urørt skov. Men kigger man på de nye kommuneejede projekter, nøjes kommunerne ikke med det. Det seneste år er der givet tilsagn til cirka 190 hektar kommuneejet skov fordelt på otte kommuner. Heraf skal cirka 90 hektar være urørt skov.

- Jeg er rigtig glad for, at interessen for at plante urørt skov stiger. For vi skal plante 100.000 hektar urørt skov de kommende år, og derfor har vi brug for alle kræfter. Mere urørt skov er netop noget af det, der skal fremme biodiversiteten. I de urørte skove får planter, svampe, padder, insekter og fugle et fristed, og vi kan se frem til store naturoplevelser med flere dyr og krogede planter, siger Jeppe Bruus, minister for Grøn Trepart.

- Vi er rigtig glade for at kunne bidrage til en rigere natur med de nye skove. Vi får samtidig nogle værdifulde erfaringer med at etablere ny urørt skov, som vi ikke har særlig meget viden om i Danmark, så det er godt, at kommunerne går foran og er med på ideen i det omfang, siger Poul Erik Lauridsen, der er direktør i Klimaskovfonden.

Se også:

Per planter otte hektar jagtskov på egen jord

De nye urørte skov har ikke træproduktion til formål, men etableres derimod for at fremme natur og biodiversitet. Herudover sikres også en langsigtet kulstofbinding. Når man søger tilskud gennem Klimaskovfonden, kan man vælge at udlægge hele eller dele af sit projekt som urørt skov. Det indebærer særlige bindinger på arealet fremover, og derfor følger der også et højere tilskud med fra 2025.

Stigende interesse for urørt skov

De nye kommunale skove skal plantes i Holbæk, Næstved, Roskilde, Silkeborg, Halsnæs, Aarhus, Køge og Lejre. Udover de kommunale skove har Klimaskovfonden også givet tilskud til mange andre skovprojekter.

I alt er der det seneste år givet tilsagn til 1.275 hektar ny skov, hvoraf omkring 15 procent skal etableres som urørt skov. Det svarer til i alt 190 hektar. Dertil kommer øvrige biodiversitetsarealer som græsningsskov og lysåben natur, der sammen med urørt skov skal udgøre mindst 10 procent af alle skovrejsningsprojekter hos Klimaskovfonden.

Se også:

43 nye skove på vej: Sådan fordeler de sig

Når Klimaskovfonden finansierer ny urørt skov, plantes der skovøer med færre træer end i en almindelig skov. Samtidig udlægges områder, hvor træerne skal gro til naturligt fra frø, der kommer fra de omkringstående træer. Metoden, der kaldes assisteret naturlig tilgroning, giver bedre vilkår for biodiversiteten og understøtter en større variation i skoven. Der stilles krav om at skovøerne på arealet plantes med hjemmehørende træarter, herunder blandt andet eg eller bøg. Arealet indhegnes for at sikre en god etablering, og et skovbryn plantes rundt om skoven for at skabe læ.

Når skoven er etableret, får træerne lov til at udvikle sig frit, så naturlige processer, dødt ved og biodiversitet kan opbygges over tid.

Fra den 7. april til den 13. maj er det muligt at søge op til 94.500 kroner pr. hektar til at rejse skov og op til 109.500 kroner pr. hektar til at etablere ny urørt skov. Beløbet afhænger af klimaeffekten i skoven. Der er 50 millioner kroner i puljen til skovrejsningsprojekter på fem hektar eller mere.