København og Frederiksberg kommuner håber meget på, at lovforslaget vedtages, da mange skybrudsprojekter ellers ikke kan gennemføres. Det skyldes, at med de nuværende regler skal nye projekter sættes i gang inden udgangen af i år, da de ellers ikke må finansieres med forsyningsselskabernes takstmidler.

Det nye forslag vil dog gøre det muligt at forlænge den periode med fem år, så kommuner og forsyningsselskaber får længere tid til at realisere beskyttelsen af byerne mod voldsomme skybrud, der er et resultat af klimaforandringerne.

- Det er meget positivt, at regeringen har lyttet til os i kommunerne. Vi har et stort behov for at beskytte vores byer og borgere mod de voldsomme vandmængder. Og det ville være helt urimeligt, hvis nogle borgere var omfattet af de skybrudsprojekter, der er nået at blive gennemført, mens andre gentagne gange ville opleve store oversvømmelser. I en tæt by er man nødt til at lave fælles skybrudsløsninger. Vores veje og kloakker er jo fælles. Derfor kan det ikke være den enkelte borger eller butiksejer, der skal udføre skybrudssikringen. Jeg håber meget på, at der viser sig bred politisk opbakning til dette forslag, siger Line Barfod, klima-, miljø- og teknikborgmester i Københavns Kommune.

Samtidig efterlyser kommuner og forsyningsselskaberne dog en ændring i den gældende lovgivning, så flere af de projekter, der ikke kan gennemføres under den forlængede overgangsordning, kan blive en realitet.

Mere konkret er det reglerne for, hvor alvorlige regnvejrshændelser, kommunerne må beskytte sig imod. København og Frederiksberg kommuner har som hovedregel villet sikre sig mod såkaldte 100-års hændelser, mens de nuværende statslige regler sætter en væsentlig lavere grænse. Helt ned til 10-års hændelser.