Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ekspertens bedste tricks: Vask af maskiner og pleje af kabinen
Hos Jysk Bilvask & Pleje, ejet af Lasse Lauridsen, er der fuldt fokus på maskinpleje. Vi følger ham her igennem en arbejdsdag, og gennem flere afsnit tager vi dig med og giver dig et indblik i, hvordan du plejer din maskine - både til hverdag, og når den her til vinter skal have den helt store omgang.
Vi starter med vask af traktoren og rengøring af kabinen i første del.
- Selvom det er en traktor, vi render over her, så er der ikke nogen forskel i forhold til en entreprenørmaskine, for de bliver udsat for meget af det samme, og processen er den samme hele vejen i gennem, siger Lasse Lauridsen.

Begynd med at vaske
For Lasse Lauridsen begynder det hele med en grundig vask.
- Kan du få både hjul og alle skærme af, ja, så er det en grundig vask, der vil noget, men det er mest sådan noget, man gør til den store pleje og polering. Så til daglig pleje er en udvendig vask stadig god, siger Lasse Lauridsen.
- Der er ikke de store ben i det, siger han, og tilføjer, at det hverken er nødvendigt at bruge ufatteligt mange eller dyre produkter.
- Du kan sagtens få mindre gode produkter, men når det kommer til vask, handler det om at få nok glidemiddel på, så man ikke ridser. Så kan selv et billigt produkt bruges og være lige så godt som et dyrt. Det er smag og behag, siger Lasse Lauridsen.
Motorrummet eller bare indefra er bedst at starte med og så gå videre de steder, der vil være olie/fedt at finde. Men man skal passe på elektroniske dele, og de vaskes kun, når det er nødvendigt og især ikke direkte på.
I motorrummet og til en gravearm med fedt på vil et kraftigt affedtningsmiddel være et godt valg, her vil mange forvaske ikke være nok til at tage det.
- Efter oliedelene skal der en god, kraftig forvask til på resten af maskinen. Hvad produktet hedder, betyder igen mindre. Men få fat i en skumlanse, fordi skummet arbejder sig ind i skidtet og løsner det, så det bliver meget lettere at vaske bagefter, og det giver mindre risiko for skade på lakken, forklarer Lasse Lauridsen.
Han anbefaler, at man efter en lang sæson, eller når der er pauser i sæsonen, lige hiver alle dæk, skærme og andet af, når maskinen alligevel skal ind og stå, for så kan man komme til og er sikker på at få den vasket i bund.

Pas på solen!
Mange bruger sådan noget som Truck Cleaner, og det er ifølge Lasse Lauridsen et effektivt middel til især at affedte industri- og entreprenørmaskiner, men det er også et kraftigt produkt, der skal bruges med omtanke.
Der er særligt én ting, man skal være opmærksom på:
- Det er et helt fint produkt og kan virkelig få noget skidt af. Men det kan simpelthen skade lakken, hvis det får lov at sidde i direkte sollys. Det æder sig ind. Men tager du små felter ad gangen og sørger for, at det ikke tørrer ind, kan du sagtens bruge det uden problemer, siger han.
Efter forvasken går Lasse Lauridsen videre med shampoo, børste og vaskesvamp.
- Der findes ikke et produkt, som kan gøre en overflade helt ren, uden at man berører den. Måske til daglig vedligeholdelsesvask, ja. Og det kan især virke, hvis maskinen er coated eller forseglet. Men i længden skal der en børste til. Selv på overflader der har fået keramisk coating. Det er ren salgsgas, når nogen siger andet, siger han.
Så er vasken færdig, men flere produkter kan bruges, og det følger vi op på i næste afsnit, hvor lakken får en masse pleje. Men ellers er traktoren klar til indvendig rengøring.

Kabinen
Til at blæse kabinen ren, anbefaler Lasse Lauridsen en Tornador-blæsepistol. Den skaber en lufthvirvel, som får skidtet til at løsne sig fra overflader og hjørner.
- Når kabinen er tømt og blæst ud, skal der en alkalisk afrenser til for at få fedt og snavs væk. Mange springer direkte til spritholdige produkter eller vinylfrisker, men det er en fejl, siger han.
Spritholdige midler kan nemlig skade overfladerne og ændre farven ved at lægge hinder. Vinylfriskeren virker først rigtigt, efter der er gjort rent.
- Sammen med afrenseren, kan man bruge en god gammeldags opvaskebørste, som er perfekt og billig til opgaven. Drop de dyre pensler, siger Lasse Lauridsen.
Børsten hjælper produktet ned i skidtet, og derefter tørres af med en mikrofiberklud, og overfladen er klar til at blive frisket op.

Derefter kommer en billig mirakel-ting: Melaminsvampen, der er effektiv til at fjerne pletter, skomærker og andre mærker, der altid kommer meget af i en kabine.
- Den er billig og er bare nem at bruge, siger Lasse Lauriden.
- Det er også vigtigt at have godt lys. Lys er din bedste ven, som han siger med et smil. Og hvordan han bruger lyset og alle steps videre, kan du se i videoen, hvor han tager dig med en tur rundt i kabinen og viser, hvordan arbejdet skal gøres.
I næste afsnit er det overfladerne i kabinen samt lakken, som får en tur til hverdagsbrug.




































.jpg?w=253&h=180)















.jpg?w=253&h=180)
















