Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Tolstrup A/S udvider flåden af elektriske zero-turn klippere
Danmarks første Del Morino ToRINO blev startskuddet, og nu kører Tolstrup A/S snart med syv af de fuldelektriske zero-turn klippere fra den italienske producent.
Efter halvanden sæsons drift har den røde klipper nemlig bevist sit værd.
- Indtil videre har vi ikke haft problemer, og det har været med til at give os tryghed i forhold til at investere yderligere, siger Christoffer Lund, direktør hos Tolstrup A/S.
Seks yderligere maskiner er derfor på vej til den landsdækkende anlægsgartner med afdelinger i Fredericia, Aarhus, Odense og København. Det er Sønderup Maskinhandel A/S, der importerer maskinerne til Danmark.

Chaufførerne mærker forskellen
Ifølge Christoffer Lund er komfort og batterilevetid blandt de største fordele ved maskinen.
- Chaufførerne er meget glade for komforten i maskinen, og batterilevetiden er fantastisk. Den kan køre en hel arbejdsdag uden problemer, siger han.
Samtidig har samarbejdet med leverandøren været afgørende.
- Et højt serviceniveau er vigtigt for os. Det betyder meget, at vores leverandør står inde for maskinen og kan yde professionel support, lyder det fra Christoffer Lund.
Hos Tolstrup A/S har man blandt andet valgt de elektriske maskiner for at være helt med på den grønne dagsorden.
- Vi har investeret i de eldrevne maskiner for at gå forrest i den grønne omstilling og tage ansvar - både for miljøet og for fremtidens løsninger, siger Christoffer Lund.


































.jpg?w=253&h=180)















.jpg?w=253&h=180)
















