Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Danske heder reddet fra EU-regler
De åbne, lyngklædte heder er en af Danmarks karakteristiske naturtyper. Men de eksisterer ikke af sig selv. Tværtimod kræver de løbende pleje, hvor træer og buske fjernes, for at heden ikke langsomt gror til og udvikler sig til skov.
Netop naturplejen har dog været i fare, siden EU sidste år vedtog en opdatering af direktivet for vedvarende energi (RED III). Direktivet indeholder blandt andet skærpede bæredygtighedskrav til biomasse og udpeger visse naturområder som såkaldte "no go"-områder, hvor der ikke må høstes biomasse.
Uden mulighed for at anvende den biomasse, der fjernes som led i naturplejen, ville det økonomiske grundlag for plejen forsvinde - og dermed også forudsætningen for at bevare hederne som naturtype, skriver Dansk Skovforening i en pressemeddelelse.
Foreningen påpegede derfor udfordringen overfor Energistyrelsen, og nu skrer reglerne, at danske heder ikke er omfattet af EU´s regler på området. Det betyder, at biomasse fra hedearealer fortsat kan anvendes, når de øvrige bæredygtighedskrav er opfyldt.
- Det er en helt afgørende afklaring, som vi er rigtig glade for. De danske heder adskiller sig markant fra heder mange andre steder i Europa, fordi de ikke er stabile af sig selv. Uden aktiv pleje forsvinder de. Nu tager reglerne højde for de danske naturforhold, siger Klara Altenborg Brockstedt, politisk konsulent i Dansk Skovforening.
Heder kræver aktiv pleje
EU's definition af hede tager udgangspunkt i stabile naturtyper, men den rummer ikke de danske forhold, hvor heder ofte er i tilgroning eller under løbende retablering.
Derfor er indgreb som rydning af træer og buske en forudsætning for at bevare hederne.
- Det har været vigtigt at sikre, at reglerne ikke bliver fortolket på en måde, der i praksis skader naturen. Med denne afklaring er der skabt et solidt grundlag for den fortsatte pleje af hedearealerne, siger Klara Altenborg Brockstedt.
Afgørelsen betyder, at den biomasse, der fjernes som led i naturplejen, fortsat kan anvendes i stedet for at gå til spilde. Samtidig sikres finansieringen af den pleje, der holder hederne åbne og artsrige.
