Lider man af alvorlig araknofobi, så skal man nok ikke søge job i en grusgrav.

I tre råstofgrave ejet af NCC er der netop registreret intet mindre end 150 forskellige edderkoppearter. Det svarer til cirka en fjerdedel af alle kendte edderkopper i Danmark - heriblandt flere rødlistede og meget krævende arter, som normalt kun findes i sjældne, intakte naturområder.

- At tre råstofgrave kan rumme så mange arter - og så mange krævende arter - er bemærkelsesværdigt. Undersøgelserne viser, at industrien med den rette efterbehandling kan skabe levesteder for et væld af sjældne og krævende smådyr i danske råstofgrave. Samtidig bidrager råstofgravene til at binde vores fragmenterede natur bedre sammen ved at reducere afstanden mellem egnede levesteder, siger biolog og araknolog Frederik Leck Fischer, der står bag undersøgelsen.

Et uventet rigt naturindhold

Undersøgelsen blev iværksat af NCC i 2025 for at dokumentere, om virksomhedens efterbehandling af grusgrave bidrager til biodiversiteten. Frederik Leck Fischer har undersøgt edderkoppefaunaen i tre forskellige råstofgrave - Nyrand (Nordvestsjælland), Pederseje (Nordfalster) og St. Endelt (Nordøstjylland) - med fokus på, hvordan de særlige, lysåbne og næringsfattige forhold påvirker naturindholdet.

Resultaterne overraskede selv eksperten. Ud over det høje artsantal fandt han 26 arter med særligt høje krav til deres levesteder - en andel, man normalt kun ville forvente i intakte naturområder.

Sjældne edderkopper i menneskeskabte landskaber

Blandt fundene er arter, der ellers kun kendes fra ganske få lokaliteter i Danmark. Det gælder blandt andet Gul pighånd (Cheiracanthium campestre) og to sjældne Haplodrassus-arter (Haplodrassus dalmatensis og Haplodrassus umbratilis). Arterne er kendt for at stille høje krav til deres levesteder og trives især i åbne, solrige og næringsfattige miljøer - netop de forhold, som NCC bevidst har arbejdet med at skabe og bevare i grusgravene gennem variation, bar jord og lysåbne flader. Naturtyper, der i dag er under pres og i tilbagegang andre steder i landskabet.

Helt særlig overraskelse

Midt i denne imponerende artsrigdom gemmer sig dog en særlig overraskelse: Prinerigone vagans. Den lille tæppespinder, som både kræver varme og fugt, er kun registreret to gange tidligere i Danmark - ved Tøndermarsken og Røgbølle Sø - og senest i 2002. Fundet i Nyrand råstofgrav er derfor ikke blot det første i 23 år, men også et helt nyt distriktsfund.

Hos NCC vækker resultaterne både stolthed og ambitioner om mere:

- Undersøgelsen viser, at grusgrave kan spille en vigtig rolle for biodiversiteten - også for krævende arter som edderkopper. Den viden tager vi med os i vores fremtidige projekter, både under og efter råstofindvinding, siger Amalie Rasmussen, biolog i NCC Industry, Råstoffer.

Fra grusgrav til levested

Grusgrave har sjældent et godt ry i offentligheden, men undersøgelsen peger på et markant og ofte overset naturpotentiale. Når variation, bar jord, skrænter og solåbne flader indtænkes bevidst i både drift og efterbehandling, kan selv menneskeskabte landskaber udvikle sig til vigtige levesteder for truede arter. Grusgrave behøver derfor ikke kun at være midlertidige indgreb i landskabet - de kan blive en vigtig del af løsningen i en tid, hvor pladsen til vilde arter i det åbne land bliver stadig mindre.