Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ny batterikost skal forlænge driftstiden på elmaskiner
Flere og flere dieselmaskiner i landskabet bliver udskiftet med eldrevne alternativer, og med nyt grej er der uundgåeligt nye udfordringer, der skal løses.
Det var også tilfældet en dag, da telefonen ringede hos KT Maskiner.
- Vi havde en kunde, som manglede en kost til en læssemaskine på el. Når du kobler en kost på en el-læsser, som skal bruge hydraulik fra læsseren, så nedsætter det driftstiden på læsseren markant, fortæller Poul Andresen, der er direktør hos KT Maskiner.
Derfor var kunden på udkig efter en kost med sin egen strømforsyning.
Poul Andresen og hans kollegaer gik straks i gang med at undersøge sagen, og inden længe sad de med idéen til en sådan opbygning.
Den bygger på en kost fra tyske Tuchel, som KT Maskiner er importør af, og er monteret med sin egen batteripakke, der giver op til fire timers kontinuerlig drift på en opladning. Til at styre kosten anvendes en fjernbetjening eller en app, og den del har Danitech stået for.

- På en byggeplads kan der snildt være 3-4 forskellige personer, der skal bruge kosten, og der giver det god mening med fjernbetjeningen, som kan lægges i et lille indbygget nøgleskab ude på selve kosten, siger Poul Andresen.
Selve kosten kan konfigureres til pallegaffel eller hurtigskifte og kan leveres fra de helt små på 1,35 meters bredde til de store på 3,5 meter.
- Der findes jo efterhånden rigtig mange store gummigeder på el, og de har jo den samme udfordring som de små. Heldigvis er det her en løsning vi bare kan skalere, som det passer os, fortæller Poul Andresen.
Ser stort potentiale
Og når vi nu er ved skalering, så håber og tror Poul Andresen på, at deres opfindelse kan blive en sællert.
- Langt de fleste læssemaskiner og gaffeltrucks på el har ikke kapacitet nok på udtaget til at drive en kost i længere tid ad gangen, og det er derfor, jeg tror på, at der bliver mere interesse for den her type produkter, siger Poul Andresen.

Han mener også, at man muligvis har opdaget et lille hul i markedet.
- Jeg har i hvert fald ikke kunnet finde noget lignende nogen steder - og slet ikke hvor løsningen kan skaleres så meget op i størrelse, som vores kan.
En kunde har for nyligt bestilt to styks, som er i gang med at blive konfigureret og gjort klar til levering.































.jpg?w=253&h=180)






































