Lyt til artiklen:

Kapitalindsprøjtning accelererer omlægning fra landbrug til natur

00:00
Hastighed: ???x
03:35
Udvid

Novo Nordisk Fonden og Ministeriet for Grøn Trepart giver hver 200 millioner kroner til Klimaskovfonden til at rejse skov på landbrugsjorder. Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.

I efteråret 2025 begyndte Klimaskovfonden at opkøbe arealer, der skal omlægges til større sammenhængende skov og natur. I november købte Klimaskovfonden de første 93 hektar ved Kolding, og ved årsskiftet overtog fonden 88 hektar ved Vejen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fonden køber jord, omlægger det til skov og natur og sælger arealerne igen som naturejendom. Derefter kan fonden geninvestere pengene i nye arealer, der omlægges. På den måde kan pengene bruges flere gange.

Skovforskere: Grøn trepart vil ikke gavne biodiversiteten
Se også:

Skovforskere: Grøn trepart vil ikke gavne biodiversiteten

Med den nye bevilling kan fonden nu købe flere arealer og øge tempoet i omlægningen fra landbrug til skov og natur.

- Vi er meget taknemmelige for den store opbakning, bevillingerne er udtryk for. Vores tilgang giver helt konkrete resultater og bidrager til større sammenhængende skov- og naturområder - hektar for hektar. Vi har vist, at vi får pengene ud at arbejde til gavn for klima og miljø, og det er en stor anerkendelse af vores resultater, siger Kirsten Brosbøl, forperson i Klimaskovfonden.

Fonden vil især købe jord, der hvor ny skov udover en klimaeffekt også kan binde eksisterende naturområder sammen og beskytte drikkevand og forbedre vandmiljø.

- Vi skal med grøn trepart have meget mere skov i Danmark. Klimaskovfonden er allerede godt i gang. Derfor er jeg også glad for, at vi kan give dem endnu flere midler til deres arbejde med at plante træer og udtage lavbundsjorde til gavn for miljøet, klimaet, biodiversiteten og vores drikkevand. For vi har brug for alle gode kræfter, når det gælder Danmarkshistoriens største forandring af den danske natur i nyere tid, siger Jeppe Bruus (S), der er minister for Grøn Trepart.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skov er altid godt - så drop bureaukratiet
Se også:

Skov er altid godt - så drop bureaukratiet

Han bliver suppleret af Lars Hansen, der er projektdirektør for Grøn Trepart i Novo Nordisk Fonden.

- Med den nye bevilling ønsker vi at sætte yderligere skub i arealopkøbene rundt om i landet, så det bliver muligt at skabe så meget sammenhængende natur og skov som muligt.

Øger tempo og omfang

Selve skovrejsningen på Klimaskovfondens arealer sker som hidtil med finansiering fra virksomheder og privatpersoner, der giver bidrag til den klimaeffekt, skovene resulterer i.

- Når vi selv kan gå ud og købe arealer og ikke kun er afhængige af, at andre lodsejere søger vores tilskudsordning, kan vi både øge tempoet og omfanget af skovrejsningen. Det betyder flere hektar skov på kortere tid og bedre mulighed for at imødekomme den store interesse fra virksomheder og privatpersoner, der gerne vil være med til at plante skov i Danmark, siger Kirsten Brosbøl.

Pengene fra Ministeriet for Grøn Trepart er uforbrugte midler fra andre ministerområder, som Folketingets Finansudvalg har omallokeret til Klimaskovfonden.