Hvad har kendetegnet 2025?

Den grønne Trepart har fyldt meget i 2025. Fokus hos de lokale treparter har dog primært været på kvælstof og lavbundsjorde, men det er forhåbningen, at skovrejsning kommer til at fylde mere i implementeringen i 2026.

Aftalen sætter en positiv retning, men jeg kan godt være lidt bekymret for om incitamenter og rammevilkår er tilstrækkelige til, at indfri målsætningerne.

Støttesatserne i den nye skovrejsningsordning er formentlig ikke tilstrækkelige til at nå i mål med 250.000 ha, og slet ikke til, at skoven rejses, hvor den giver størst samfundsmæssig værdi. Dvs på større sammenhængende arealer og med fokus på andre synergieffekter såsom kvælstofreduktion, grundvandsbeskyttelse og natur og biodiversitet. Samtidig er der fortsat et ret omfattende bureaukrati, som vanskeliggør skovrejsning.

Debatten om biomasse har også fyldt rigtig meget på den politiske agenda - både i EU og herhjemme. Her har vi gjort en del ud af at forklare de mange gavnlige effekter for både klima, CO2-målsætninger og skovudviklingen ved at bruge restprodukter fra skovbruget til energi.

Hvilke forventninger har du til 2026?

Jeg håber, at der for alvor kan komme gang i skovrejsningen i år. Og at vi kan begynde at få luget ud i mængden af bureaukrati, der er forbundet med at rejse og forvalte skov. Det er mit indtryk, at der politisk - såvel i EU som nationalt - er en intellektuel erkendelse af, at vi ikke kan detailregulere os til velfungerende samfund, men at det ikke rigtigt har materialiseret sig i lovgivningsprocesserne.

2026 byder på to centrale lovinitiativer, dels en revision af skovloven, dels udarbejdelse af en natur og biodiversitetslov. Set fra vores perspektiv er det afgørende, at man fastholder og styrker skovejernes handlefrihed og mulighed for at forvalte deres skov, som de selv ønsker. Skov er altid godt - uanset forvaltningsform. Og man bør derfor belønne skovejere med frihed frem for at båndlægge dem med regler. Det "skal være sjov at have skov". I hvert fald hvis man gerne vil have mere af det.

I 2026 kommer der også Folketingsvalg, hvor den grønne omstilling forventeligt vil få en markant plads på dagsordenen. Og måske vil der også komme et øget fokus på behovet for ressource- og forsyningssikkerhed i forbindelse med den grønne omstilling. Det kan vi i hvert fald se er begyndt at fylde mere i EU-regi - senest med Kommissionens bioøkonomistrategi. Det er en positiv udvikling.

Er der særlige udfordringer - eller det modsatte - i horisonten?

Jeg synes, det er fantastisk, at der er kommet så stort fokus på skov og skovrejsning i Danmark. Og den udvikling skal jo fortsætte. For skov er central for den grønne omstilling, vores forsyningssikkerhed, for menneskers sundhed når de færdes i skovene, og for drikkevand, trivsel og biodiversitet. Derfor er den grønne trepart også en kæmpe mulighed, som forhåbentlig vil folde sig ud i de kommende år, så vi kan få meget mere skov i Danmark.