Lyt til artiklen:

Lemvigh-Müller køber Brdr. Kier

00:00
Hastighed: ???x
01:04

Lemvigh-Müller overtager driftsaktiviteterne og medarbejderne i grossistvirksomheden Brdr. Kier, der driver forretning inden for stål, VVS og VA. Som regional grossist har Brdr. Kier i mere end 100 år været en stærk lokal aktør og leverandør til entreprenører, installatører og industrivirksomheder i Øst- og Midtjylland. Netop den styrke ønsker Lemvigh-Müller at bygge videre på og samtidig tilbyde de lokale installatører og kunder i industrien endnu bedre produktviden og rådgivning.

Med opkøbet styrker Lemvigh-Müller sin lokale tilstedeværelse med butikker i Randers, Aarhus N, Aarhus V, Skanderborg, Horsens og Vejle og et stållager i Hasselager. Samtidig får Brdr. Kiers kunder adgang til et langt bredere sortiment på 550.000 varenumre samt et tættere landsdækkende distributionsnetværk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overtagelsen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse, og parterne forventer, at handlen kan gennemføres i løbet af de kommende måneder.