Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Husqvarna forventer et år i højt tempo
Hvad har for dig og Husqvarna kendetegnet 2025?
2025 har været et travlt år, og dette til den sidste time. Allerede før sæsonen for alvor startede op buldrede det løs, og selvom trykket er taget af i andet halvår, så har vi oplevet et år med vækst i alle produktkategorier. 2025 var også året hvor Husqvarna fejrede 30 års jubilæum med Automower, og det har været spændende at se hvordan markedet særligt i dette år har udviklet sig. Nye krav og teknologier bliver introduceret, og det er interessant at se hvordan producenter, leverandører og slutkunder forholder sig til data, GDPR og lovgivning i det hele taget.
Anden halvdel af 2025 har været præget af arbejde med ny forhandlerstruktur, og det vil række langt ind i fremtiden. Markedet omkring os ændrer sig, og vi introducerer tiltag, der gerne skal styrke Husqvarna som leverandør i markedet generelt, men også gerne fremme den kvalitet der er i samarbejdet med faghandlen, som vores forretning har været og fortsat vil være bygget på.
Husqvarnas forhandler konference i efteråret viste den største tilslutning nogensinde, og vi tror på at være så gennemsigtige som muligt, for at sikre at vores forhandlere ved hvor de har os. Jeg tror også, at det understøtter det omdømme, vi har i branchen, og er med til at vi løbende får så mange henvendelser fra forretninger, der gerne vil være en del af Husqvarnas forhandlernetværk.
Hvilke forventninger har du til 2026?
Fortsat et højt tempo. Det ene år tager jo det andet, og som kommerciel virksomhed er det jo ofte det seneste resultat, der tæller. Måden Husqvarna går ind i 2026 er justeret på en række parametre, og vi er da ærlig talt også spændte på præcis hvordan det vil gå. Forventningerne er høje, og så må vi jo se om de holder.
Jeg tror også, at 2026 bliver et år, hvor vi som organisation vil reflektere mere over hvad og hvordan vi gør tingene. Tiderne skifter og markedet ændrer sig. Det der var rigtigt i går, er det måske ikke i morgen. Vi har sat retning på, hvor vi vil hen, og det kræver at vi foretager de rigtige valg og gør det løbende. Det vil til tider kræve mere mod, men det tror jeg på sigt, at vi vil blive belønnet for.
Husqvarna er den ældste producent indenfor skov og have produkter (grundlagt i 1689), og man bliver ikke gammel i gårde, hvis ikke man forstår at omstille sig.
I 2026 introducerer Husqvarna blandt andet "vision-løsninger" til vores Automower. Nogle vil sige, at Husqvarna ikke er først, og det har de helt ret i, men det vi introducerer, imponerer og har samtidig fokus på at beskytte brugeren mod utilsigtet deling af billeder.
Er der særlige udfordringer - eller det modsatte - i horisonten?
Der vil altid være udfordringer, men om der er nogle særlige i horisonten, det ved jeg ikke. Der er det, man planlægger - og så er der det, der opstår undervejs og får særligt fokus.
Husqvarna kigger hele tiden et godt stykke frem i tiden og planlægger derefter. Barren sættes højt, og med det bedste team og de bedste forhandlere, så er jeg sikker på at vi nok skal lykkes. Er alt så lykke og gammen...nej, men vi gør hvad vi kan for at få det bedste ud af det vi har at arbejde med.








































.jpg?w=253&h=180)

























