- Hvad har for Hedeselskabet især kendetegnet 2025?

For mig er der ingen tvivl om, at Den Grønne Trepart har været centralt for os i 2025. Ikke så meget i forhold til at implementere målene i aftalen. Det havde vi måske nok håbet, vi var kommet i gang med - ikke mindst fordi der jo var afsat næsten 800 millioner kroner til skovrejsning i 2025. Men med så stor og skelsættende en aftale var det reelt ikke så overraskende, at den først lige skal løbes i gang. Derfor er tiden mest gået med at sikre, at grundlaget for implementeringen af danmarkshistoriens største arealomlægning, siden vores egen stifter Enrico Dalgas var i gang i arealomlægningen fra hede til skov og landbrug i slutningen af 1800-tallet, er på plads. Og set fra min stol har det betydet utallige møder og kaffesnakke - primært i København og på Christiansborg.

Også Omnibus-forhandlingerne i EU og udskydelsen af EUDR-forordningen har fyldt en del. Så hvis man skal summere året op, så har 2025 været et meget politisk år for os, sideløbende med at vi har haft utroligt travlt med utallige grønne naturprojekter på land og i havet.

- Hvilke forventninger er der til 2026?

Det er klart min forventning, at 2026 bliver året, hvor vi endelig tager hul på skovrejsningsdelen i Den Grønne Trepart. Det er helt afgørende, at der kommer gang i det. Det hænger godt sammen med beskyttelse af vores grundvand, som er endnu et afgørende element, jeg forventer, for alvor bliver taget hul på i 2026. Og jeg ser også frem imod et øget fokus på en aktiv genopretning i havet. Vi kan ikke blive ved med at vente på, at det bliver bedre. Der skal aktiv handling til. Generelt er emnet naturgenopretning noget, jeg tror vil vinde indpas i flere foks bevidsthed. Det er ikke kun, fordi EU siger vi skal, men fordi naturen både fortjener og har så hårdt brug for det.

2026 bliver også året, hvor vi kan forvente, at den nye Natur- og biodiversitetslov bliver vedtaget - det bliver meget spændende at følge på tæt hold. Og så er der den kommende revision af skovloven, som jeg ser meget frem til. Det er altafgørende for en succesfuld transformation af vores areal til mere og bedre natur, at netop disse to lovgivninger lykkedes.

- Er der særlige udfordringer i horisonten?

Som nævnt er der en masse lovgivning - fra både Christiansborg og EU - der skal falde på plads, hvis vi skal nå målet om mere og bedre natur. Men vi skal også alvorligt kigge på vores udfordringer med arbejdskraft - hvor skal de mange hænder og hoveder komme fra?

Skal vi lykkedes med disse udfordringer kræver det, at der fra myndighedernes side bliver rakt ud til os i erhvervslivet og vores viden. Vi lykkedes ikke, hvis det hele ender med et skrivebordsarbejde. Vi skal have virkeligheden med om bord.