Lyt til artiklen:

Lille, lokal entreprenørvirksomhed er størst på den grønne omstilling

00:00
Hastighed: ???x
03:24

Cortenbede bukket på eget værksted og special-lagte brosten. Det er synet på Posthustorvet i hjertet af Skive, hvor Mathias Johannsen sammen med et par kolleger er ved at skabe nyt liv på det gamle torv.

- Opbygningen kræver hensyn til både rødder og trafik. Det betyder en anden udgravning og materialevalg end på traditionelle bypladser, siger Mathias Johannsen, der er brolægger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Affald sorteres løbende på pladsen og tages med retur dagligt som led i virksomhedens miljøtiltag. Foto: Jørgen Ahler.

Og det med at gøre tingene lidt anderledes og turde gå forrest. Det er dybt forankret i Skive Anlæg & Entreprenør.

- Vi adskiller os måske lidt, men vurderer, at grøn omstilling bliver et konkurrenceparameter, siger Michael Nielsen.

Det var Michael Nielsen, der startede Skive Anlæg & Entreprenør for 22 år siden. I dag er der 50-55 medarbejdere.

rich-media-3
Brosten og belægning lægges med fokus på både belastning og fremtidig beplantning. Foto: Jørgen Ahler.

Opgaverne ligger primært inden for anlægsprojekter, forsyningsarbejder og større jordopgaver, ofte for kommuner og offentlige bygherrer. Maskinparken består overvejende af Komatsu-maskiner.

- Vi forsøger at vælge opgaver, der kræver lidt mere. Det giver bedre udnyttelse af kompetencerne og mere gennemarbejdede løsninger, siger Michael Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Virksomheden anvender primært Komatsu-maskiner. Foto: Jørgen Ahler.

Medarbejderne tæller både anlægsstruktører, gartnere og brolæggere, og flere lærlinge er tilknyttet.

- Vi har p.t. seks lærlinge. For os er det hjerteblod at tage den næste generation ind og give dem en chance. Vi håber vi kan løfte dem og at de så har lyst til at blive hængende, så vi også har næste led i kæden klar til opgaverne i fremtiden, siger Lukas Christian Nielsen, der er virksomhedens bæredygtighedsansvarlige.

- Lige på nær at køre maskinerne, så får jeg masser af ansvar og plads til at udvikle mig. Det her sted er lidt som en lille familie, hvor vi alle hjælper hinanden, siger Noah Lind, der er anlægsstruktør-lærling.

rich-media-6
Michael Nielsen er direktør og stifter af Skive Anlæg & Entreprenør. Foto: Jørgen Ahler.

En funktion, der er fuldtid hos Skive Anlæg & Entreprenør. De senere år har de nemlig arbejdet struktureret med klima- og miljøtiltag. Der er udarbejdet en affalds- og miljøpolitik, og der arbejdes med at omsætte strategien til procedurer, der kan anvendes i hverdagen.

- Tidligere ville alt affald ende i én container. Nu sorterer vi løbende og tager det retur hver dag, siger

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-8
Mathias Johannsen er en af de garvede brolæggere hos Skive-virksomheden. Han elsker de anderledes opgaver. Foto: Jørgen Ahler.

Ifølge virksomheden er udviklingen i branchen en væsentlig årsag til at arbejde proaktivt med grøn omstilling. De forventer, at mindre entreprenører fremover vil blive indirekte påvirket af EU-krav gennem større hovedentreprenører og bygherrer.

- Mange tror, at kravene kan udskydes, men de kommer alligevel via de større aktører. Derfor forbereder vi os nu, siger Lukas Christian Nielsen.

Fra 1. januar 2026 får virksomheden en ny ejerkreds. Per Ryberg træder ind som medejer og salgsdirektør. Michael Nielsen bliver driftsdirektør, og Freddie Eiskjær fortsætter som medejer og projektleder. Den nye struktur skal styrke både retningen, fagligheden og det kommercielle fokus.

- Det giver os et stærkere ledelsesteam og gør det lettere at følge udviklingen i branchen. Per kommer med kompetencer, vi ikke tidligere har haft i ejerkredsen. Det skaber en tydeligere opdeling mellem drift og udvikling og gør os bedre rustet til de større og mere komplekse opgaver, der fylder i markedet, siger Michael Nielsen.

Mød medarbejdere og de opgaver de laver hos Skive Entreprenør og Anlæg i videoen øverst i artiklen.