Lyt til artiklen:

Skovadministrator udbetaler overskud til aktionærerne

00:00
Hastighed: ???x
01:17

Salten Langsø Skovadministration A/S (SLS) kan se tilbage på et år med fremgang og gode resultater. På baggrund af et solidt årsregnskab har selskabet besluttet at tilbagebetale 0,5 millioner kroner til sine aktionærer - i tråd med selskabets mål om at levere værdi, ikke profit, til sine ejere. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

- Vi er stolte af at kunne præsentere et resultat, der både styrker vores økonomiske fundament og giver os mulighed for at sende penge tilbage til mange af de skovejere, vi arbejder for, siger direktør Bjarke Helms.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som led i selskabets strategi for fremtidig vækst og konkurrencekraft justerer SLS nu sine satser. Målet er at sikre, at virksomheden fortsat kan tilbyde attraktive og fair vilkår, samtidig med at der skabes yderligere værdi for aktionærerne gennem incitamentsbaserede rabatmodeller.

Salten Langsø Skovadministration A/S er en uafhængig og specialiseret skovadministration med fokus på kvalitet, innovation og langsigtet, naturnær skovdrift. Med base i Midtjylland arbejder SLS for at kombinere driftsmæssig effektivitet med hensyn til biodiversitet og naturbeskyttelse.