Lyt til artiklen:

For sent ude: Manglende rettidig omhu rammer vinterberedskabet

00:00
Hastighed: ???x
02:02

En del af de aktører, der er beskæftiget med vinterberedskab herhjemme, kommer lidt sent i gang med maskinindkøb. Det mener Kubota-importøren Nellemann Machinery.

- Vi oplever det hvert eneste år. Pludselig er vinteren over os, og saltningen og rydningen skal i gang. Nogle virksomheder har naturligt nok behov for fornyelser til maskinparken i form af blandt andet traktorer og redskabsbærere samt koste og tallerkenspredere. Så kan det være svært at få leveret det ønskede materiel hurtigt nok - selvom vi faktisk har købt rigtig meget hjem, fortæller salgs- og marketingchef Lars Rævsager, Nellemann Machinery.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kom i september

Det store udstillingslokale hos importøren i Ringsted bugner med maskiner og udstyr til vintertjeneste allerede i begyndelsen af efteråret, og kommer man tidligt ud af starthullerne, så kan man vælge på alle hylder.

- Hvis man besøger os i september i steder for i slutningen af november, har vi allerede det hele fremme, så kunderne kan se og prøve de forskellige modeller. Der er god tid til at beslutte sig, vælge de rigtige redskaber og får maskinerne klargjort, inden vejrudsigten varsler om den første sne, fortæller salgs- og marketingchefen til Grøn Teknik.

Han tilføjer, at nogle kunder kommer så sent, at de ikke kan få det de ønsker - og så i stedet må vælge noget andet brugbart.

- Såfremt flere kom i bedre tid, kunne vi hjælpe med alle ønsker. Så kan vi nå at bestille mere hjem og at klargøre efter kundens behov. Mere rettidig omhu vil være godt for hele branchen, siger han.

Sene udbud er et problem

Lars Rævsager erkender dog, at det nok ikke er realistisk, for kommunerne er også medskyldige i problemstillingen, da mange udbud først bliver afgjort meget sent lige op til sæsonstart.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har en del traktorer og redskabsbærere klargjort til øjeblikkelig levering, for vi ved jo, at det pludselig går meget stærkt. Men det kan være svært at gætte kundernes behov. Nogle har brug for en kost, og så nytter det jo ikke noget, hvis traktoren står klar med en plov og en tallerkenspreder, siger han.