Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
De fem Halder vinder Dansk Landskabspris 2025
Et landskabeligt formidlingsprojekt, som sammenkæder kulturlandskab, bygningsspor og materialer omkring et af Danmarks største borganlæg er vinder af Dansk Landskabspris 2025.
De fem Halder er en serie arkitektoniske og landskabelige led, der sammenkæder fysiske spor efter bygningsværker og anlæg og fører de besøgende gennem 800 års Danmarkshistorie.
De fem Halder af Erik Brand Dam Arkitekter og Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter blev kåret som vinder ved et prisuddelingsarrangement i Valencia-bygningen i København. Torben Sangild, journalist på Zetland, radiovært og kulturforsker, var vært for aftenen, hvor de to øvrige finalister, Operaparken af COBE og Søborg Hovedgade af BOGL, også blev præsenteret.

Landskabsprojekt på et højt håndværksmæssigt niveau
I år er det er 12. gang, at Park- og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter uddeler Dansk Landskabspris. Juryen består af en repræsentant for hver af de tre organisationer samt to uvildige medlemmer.
Sune Oslev, landskabsarkitekt MDL/MAA og partner i MASU Planning, er repræsentant for Danske Arkitektvirksomheder og talsperson for juryen. Han fortæller:
- De tre finalister til årets udgave af Dansk Landskabspris understreger, at dansk landskabsarkitektur står stærkere og er mere relevant end nogensinde før. Alle tre finalister er af yderst høj kvalitet og fortjener at bliver hædret. Ikke desto mindre har juryen enstemmigt valgt De fem Halder som værdig vinder af Dansk Landskabspris 2025, og vi ønsker Erik Brandt Dam Arkitekter og Charlotte Skibsted Landskab et stort tillykke med den særdeles velfortjente pris.
Et hovedværk i dansk landskabsarkitektur
Af juryens motivation fremgår blandt andet:
"De fem Halder er et hovedværk i dansk landskabsarkitektur. Det er landskabskunst i sin mest beundringsværdige form; det fremstår åbenlyst og naturligt, som havde det altid været der. Projektet indskriver sig i landskabet med en diskret og afbalanceret tilgang, hvor formidling og funktion går hånd i hånd. Den arkitektoniske tilgang er præget af en beundringsværdig æstetisk sans og en omhyggelighed for detaljer, som afspejler en dyb forståelse for landskabets skala og dets særlige karakter og identitet - genius loci. De fem Halder er et værk, hvor skaleringer og præcision er så velafstemt, at man som fagperson kun kan smile. Her er intet overflødigt - og alligevel er alt til stede. Det er et sted til leg, til samvær, til fordybelse - og til at mærke historiens vingesus i et nutidigt landskab."
Tidligere vindere af Dansk Landskabspris er "H.C. Andersens Have" (2023), 'Remiseparken' (2021), 'Christiansborg områdesikring' (2019), 'Forpladsen til Kulturhuset Nordvest' (2017), 'Novo Nordisk Naturpark' (2015), 'Tagparadiset' (2014),'Haveselskabets Have' (2013), 'Hjerting Strandpark' (2012), Billedhuggerhaven (2011), 'Måløvaksen' (2010) og 'Over sø og land Taarup Davinde' (2009).












































.jpg?w=253&h=180)






















