Lyt til artiklen:

SHP skal skybrudssikre Strandboulevarden

00:00
Hastighed: ???x
01:45

Strandboulevarden i København står foran en stor transformation, og den skal entreprenør og anlægsgartner Scheller, Hougaard & Petersen stå for at udføre.

Virksomheden er blevet valgt til at omdanne boulevarden til et grønt byrum, der er gearet til fremtidens øgede regnmængder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Selvom vores tilbud ikke var det billigste, opnåede det den højeste samlede score i evalueringen. Det er en anerkendelse af vores erfaring med komplekse anlægsopgaver i bymæssig kontekst - hvor fremdrift, samarbejde og hensyn til beboere og trafikanter går hånd i hånd, skriver SHP på sin LinkedIn-profil og takker Københavns Kommune for tilliden.

Strandboulevarden bliver forvandlet til et helt nyt byrum. I den østlige side bliver der skabt et grønt parkstrøg med græsbassiner, der forsinker skybruds- og regnvand. Vandet bliver ledt ned til skybrudstunnellen under Strandboulevarden og derfra videre til havnen. I den vestlige side af Strandboulevarden bliver trafikken afviklet med en kørebane i hver retning og en ny cykelsti.

rich-media-2
Kort over projektet. Kort: Københavns Kommune.

Der bliver skabt fire små byrumspladser, som giver bedre mulighed for ophold.

Der vil blive fældet 47 træer, for at gøre plads til de nye byrum. I stedet bliver der plantet 118 nye træer af forskellige arter og størrelser, blandt andet løn, eg, hæg, bærmispel og paradisæble. Ved byrumspladserne vil der være spiselige æblesorter og robuste stauder. I græsset bliver lagt løg, og der bliver plantet en blanding af græs og urter.

Brolæggerprisen 2025 går til Monumentområdet i Jelling

Se også:

Brolæggerprisen 2025 går til Monumentområdet i Jelling

Enkelte steder under vejen bliver der bygget magasiner til at forsinke vandet, som sammen med bassinerne, i alt vil kunne forsinke 2.000 kubikmeter vand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anlægsarbejdet starter i begyndelsen af 2026 og vil tage omkring tre år.