Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Fremtidens maskinførere tester kræfter med nyeste teknologi
I grusgraven hos JJ Grus i Låsby mellem Aarhus og Silkeborg er der ekstra gang i aktiviteterne i denne uge, hvor 28 elever fra Jordbrugets Uddannelsescenter Århus er i gang med deres specialeforløb med fokus på entreprenørmaskiner.
- I år er vores setup større end tidligere på grund af et nyt samarbejde med Volvo Entreprenørmaskiner, der stiller med hele 10 maskiner. Og desuden har vores samarbejdspartnere hos Engcon, Leica og Makin sørget for masser af udstyr i form af tiltrotatorer og maskinstyring, fortæller faglærer Max Frederiksen fra JU Århus, der er koordinator på specialeforløbet.
Forløbet begyndte i sidste uge, hvor det for de unge jordbrugsmaskinførerelever især handlede om den teoretiske tilgang til blandt andet maskinstyring. Desuden var der virksomhedsbesøg på skemaet..

I denne uge er det så det praktiske forløb, hvor elever skal igennem 7 forskellige øvelser med brug af forskellige øvelser og udstyr.
- Vi har lånt i alt 10 maskiner fra Volvo, et par dumpere, læssemaskiner og gravemaskiner i forskellige størrelser fra halvandet til 30 tons, som eleverne prøver kræfter med, fortæller han.

Opgaverne handler blandt andet om udgravning, læsning, profilering samt præcisionsgravning og kantsten - alt med samarbejde og sikkerhed for øje.
Eleverne er i gang med deres andet hovedforløb og er færdige med uddannelsen til februar.































.jpg?w=253&h=180)


































