Lyt til artiklen:

210 millioner til gennemgribende modernisering af strandpark

00:00
Hastighed: ???x
02:43

A.P. Møller Fonden har doneret 210 millioner kroner til en gennemgribende modernisering af Køge Bugt Strandpark.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Vallensbæk Kommune.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Strandparken har nu gennem 45 år beskyttet de store bysamfund langs bugten mod stormflod, og givet de mange borgere adgang til strand og friluftsliv.

Donationen skal sikre, at Strandparken bliver ved med at være et enestående område med et væld af muligheder for at nyde naturen og være aktiv på land og i vand.

Beskytter ikke nok i dag

Strandparken blev i sin tid etableret for at beskytte kysten og give de mange mennesker langs bugten et mødested med klitter, strand og laguner.

Stedet er i dag noget slidt og beskytter ikke nok mod fremtidens stigende vandstande, og derfor har kommunerne ved Strandparken igangsat et kystbeskyttelsesprojekt.

rich-media-2
De kystnære arealer og lagunesøerne tilhører Strandparken I/S. Foto: Nicky Persson, Vallensbæk Kommune

A.P. Møller Fonden bidrager med donationen til modernisering og udvikling af Strandparkens bygninger, faciliteter og naturområder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fonden vil holde en arkitektkonkurrence, så visionen for Strandparken kan realiseres med en sammenhængende arkitektur og stærk lokal identitet. En af forudsætningerne vil være, at alt byggeri bliver bæredygtigt og tager udgangspunkt i landskab og natur.

Som en del af projektet skabes seks indgange til Strandparken med hver sin profil.

Fælles for indgangene vil være aktiviteter som bevægelse, leg, natur og formidling. Et nyt sammenhængende stisystem vil også gøre det lettere og mere trygt at komme rundt i den syv kilometer lange Strandpark.

Også med kystbeskyttelse

Det er fællesskabet Strandparken I/S, der får ansvaret for projektet. Fællesskabet ejes af kommunerne Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve.

- Vi er i Køge Bugt Strandpark meget glade for, at A.P. Møller Fonden vil hjælpe med at indfri de store drømme, vi har for vores kystnære område, siger formand for Strandparken I/S og borgmester i Vallensbæk Kommune, Henrik Rasmussen, (K) i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fremtidens Køge Bugt Strandpark kommer til at være en kæmpe gave, der med respekt for naturen vil skabe lokal sammenhængskraft og stolthed over at bo i den smukke, blå og grønne Vestegn. Jeg er overbevist om, at endnu flere mennesker end i dag vil komme til at bruge vores Strandpark, siger borgmesteren.

Forsyningsselskab afleverer 100 tons sten

Se også:

Forsyningsselskab afleverer 100 tons sten

Foruden donationen på 210 millioner kroner bidrager kommunerne i Strandparken med egen finansiering.

Samtidig med moderniseringen af Køgt Bugt Strandpark bliver også kystbeskyttelsesprojektet realiseret, som vil sikre Strandparken og de lavtliggende områder bagved mod klimaændringer og stigende vandstand.

Det samlede projekt vil koste 370 millioner kroner, som udover A.P. Møller Fonden finansieres af staten, kommunerne og grundejere.

rich-media-6
Køge Bugt Strandpark er syv kilometer lang. Kort: Strandparken I/S