Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Elefantgræs som alternativ til skov: Ekspert efterlyser fleksibilitet i treparten
250.000 hektar skal plantes til med skov inden 2045. Det er ambitionen i trepartsaftalen. Men er det nødvendigvis træer, der skal plantes på alle 250.000 hektar? Det spørgsmål stiller både en landmand og en professor, der begge er eksperter i elefantgræs.
- Jeg synes, det er meget interessant at se på elefantgræs som alternativ til skov i treparten. For mig at se blev treparten indgået med det muliges kunst. Der var tre ting, man kunne forstå; lavbundsjord, natur og skov. Men jeg synes, at når vi nu skal i gang med implementeringen og se, om der er nogle steder, hvor vi kan optimere processen, så skal vi bruge alle værktøjer i værktøjskassen, siger Uffe Jørgensen, der er professor i flerårige dyrkningssystemer ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Han har forsket i elefantgræs i over 30 år.
- Elefantgræs er nærmest en fetich for mig. Jeg synes, den er sjov, og jeg har arbejde længe med den og mødt så mange mennesker rundt omkring fra hele verden i forbindelse med elefantgræs. Og så er det sjovt, som ting går i bølger. Der er været total dødt omkring elefantgræs i i hvert fald 10-15 år indtil for et par år siden, hvor flere landmænd i Danmark begyndte at interessere sig for det igen.
En af de landmænd er Jacob Eskelund Nielsen fra Gelsted på Vestfyn. Sammen med sin far har han en besætning på 180 malkekøer og driver 180 hektar agerjord - på 16 hektar er der plantet elefantgræs.
Deres kvægejendom ligger tæt på et vandværk og dermed ved et BNBO-område, hvor kommunen har lagt op til plantning af skov tæt på ejendommens bygninger.
- Hvorfor ikke sætte noget elefantgræs der i stedet? Selvfølgelig er der nogle arealer, der passer bedre til skov, men elefantgræs vil kunne bruges mange steder - eksempelvis her. Med skov er der nogle restriktioner på eksempelvis ammoniakudledning, hvis det kommer for tæt på bebyggelse, og det kan jo i sidste ende betyde, at vi må stoppe med at have køer. Elefantgræs kan være med til at beskytte vandområder mod kvælstof- og nitratudvaskning, beskytte mod pesticider, og genoprette jordstrukturen flere steder, siger den fynske landmand.
I begyndelsen af oktober havde han besøg af trepartsministeren, Jeppe Bruus (S), hvor han viste afgrøden frem og fortalte om fordelen ved den som alternativ til skov. Her var professor Uffe Jørgensen også med.
- Her er der et oplagt eksempel, hvor noget går galt. At man skal have et lille bitte stykke skov på et areal, som kommer til at lukke en bedrift. Det har ikke den herlighedsværdi og naturværdi, som det skulle have. Det er kun for at sikre godt grundvand, og det er også vigtigt, men det kan vi også gøre med nogle afgrøder som elefantgræs, poppel og pil, pointerer Uffe Jørgensen.
Elefantgræs mere effektiv end skov
Allerede tilbage i 1930'erne kom elefantgræs, der også kaldes Miscanthus sinensis, til Danmark for første gang. Dengang var det Aksel Olsen, der er grundlægger af geografisk have i Kolding, der tog elefantgræs hjem som en prydplante.
Fra slutningen af 1960'erne var det så Flemming Junker fra Overgaard Gods, der lavede det til en landbrugsafgrøde med hjælp fra Statens Planteavlsforsøg.
Elefantgræs er en flerårig græsart, som kun skal plantes én gang og kan stå i over 20 år - og i nogle tilfælde også markant længere. Afgrøden er desuden yderst effektiv i forhold til at optage og binde CO2 fra atmosfæren.
Uffe Jørgensen påpeger, at fordelen ved elefantgræs er, at der er behov for minimal indsats, når først afgrøden er plantet, samtidig har den et stort CO2-optag, der er på niveau med en meget effektiv græsmark og over hvede, majs og skov.
- På kulstofsiden vil jeg påstå, at elefantgræs er betydelig meget mere effektivt end skov. Elefantgræs har en mere effektiv fotosyntese end skov og producerer betydelig mere biomasse per hektar. Jeg vil sige, at det er faktor to eller tre, men det kommer lidt an på, hvad det er for nogle træarter, man sammenligner med, siger Uffe Jørgensen.
Han bakker op om, at der skal plantes skov på flere hektar, men mener altså samtidig, at en del af arealet godt kunne være med elefantgræs.
- Man kunne eksempelvis sige, at 50.000 af de 250.000 hektar kunne være en fleksibel pulje, hvor man enten kunne lave skov eller bruge nogle af de andre afgrøder, som giver det samme på vandmiljø og kulstof.
- På natur-delen kan elefantgræs ikke helt kan leve op til skoven. Der er ikke rødlistede arter i en mark med elefantgræs, og den kan dermed ikke leve op til skov- eller naturarealer. Til gengæld leverer den på de andre parametre det samme eller bedre. På CO2 er elefantgræs betydelig bedre, da der er en større CO2-fangst.
Uffe Jørgensen har regnet på CO2-indholdet i elefantgræs i den høstede biomasse. Han vurderer, at man kan høste 20 tons tørstof om efteråret og 10 tons om foråret. Kulstofindholdet i biomasse varierer mellem 45 og 50 procent, så professoren regner med 48 procent. Det vil sige, at der er 480 kilo kulstof per ton biomasse.
- Når kulstof omsættes til CO2, stiger vægten med en faktor 44/12, og de 480 kilo kulstof bliver til 1.760 kilo CO2. Det vil sige, at 10 tons tørstof svarer således til 17,6 tons CO2 og 20 tons svarer til det dobbelte, siger Uffe Jørgensen.
Flere anvendelsesmuligheder
For 30 år siden var ideen kun at bruge elefantgræs til brændsel, men i dag er der flere virksomheder, der arbejder med at bruge det til blandt andet strøelse til grise, heste og kyllinger og til plader, der kan erstatte MDF-plader i byggerier.
AJ Energi & Strø er i fuld gang med at teste elefantgræs som strøelse og virksomheden Hyphen har udviklet på en plade af elefantgræs.
- Jeg synes, at det er vigtigt, at vi kan lave mange slutprodukter af biomassen. Vi kan lave en plade, der både kan bruges som bordplade, men som også kan erstatte spånpladen fuldt ud. Den er stærkere og mere robust end spånpladen, også er den fuldt nedbrydelig og 100 procent biobasseret. Spånpladen er fyldt med blandt andet lim, siger Rasmus Terkelsen fra arkitektfirmaet Slet.
Han er arkitekt og står bag virksomheden Hyphen, der producerer pladerne af elefantgræs og raps. Han håber at kunne få hul igennem til byggeriet med pladerne.
- Jeg synes, at det er meget interessant, at man kan begynde at bruge elefantgræs til materiale, som plader til byggebranchen, hvor vi kan få lidt mere værdi ud af det. Hvis vi kan gemme CO2 i bygningerne i stedet for at sende det ned i undergrunden, giver det også en merværdi til samfundet, da vi har et materiale, vi kan bruge til noget, siger professor Uffe Jørgensen.
GUPD-projektet Promise med 8,5 millioner kroner i ryggen arbejder lige nu med at udvide anvendelsesmulighederne for elefantgræs, så det udover at bliver brugt i byggebranchen også kan bruges i foderproduktion.
