27 deltagere fra 15 lande var klar i svenske Eskilstuna lørdag morgen, hvor Volvo CE satte gang i finalen blandt Europas bedste maskinførere. Ingen af de to danske deltagere, Mark Overgaard og Bendt Risom, klarede sig helt frem til et top-5 resultat, selvom begge gjorde en god figur.

Efter den indledende runde med tre forskellige opgaver i tre forskellige maskiner var Mark Overgaard placeret som nummer 12, mens Bendt Risom klarede det endnu bedre og endte i top 10, der gav adgang til semifinalen. Her endte det med en ottendeplads til Bendt, som dermed ikke kom med i den afgørende finale med de fem bedste fra semifinalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De 10 bedste gik videre til semifinalen, men dér måtte jeg nøjes med en 8. plads. Jeg fangede nemlig en tennisbold i første sving, som jeg slet ikke havde set, og det gav en 15 sekunders straf... lige nok til at ryge ud af top 5, der gik videre til den endelige finale. Men alt i alt endnu en kanon oplevelse i Sverige med en masse gode folk fra nær og fjern, skriver Bendt Risom på facebook.

rich-media-2
Der lægges puslespil. Foto: Lasse Christensen.

Sejren gik igen i år til Tyskland, dog med en anden vinder end i 2024.

Opgaverne blev udført fra følgende tre maskiner: A30 dumper, L60 læssemaskine samt den store elektriske gravemaskine ECR230 Electric.

rich-media-3
Deltagerne ved årets konkurrence. Foto: Lasse Christensen.