Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Fældede træer bliver til nye levesteder
Maskiner har været i gang med at fælde træer i forbindelse med anlægget af den nye vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i København.
Rydningen var planlagt og udført med fokus på at tage størst mulig hensyn til naturen, skriver Vejdirektoratet i en nyhed om projektet

Alle træer blev undersøgt, og det berørte dyreliv blev flyttet eller sikret, inden arbejdet gik i gang. Arbejdet blev udført af virksomheden Stub & Gren, oplyser Vejdirektoratet til Grøn Teknik.
Fokus på biodiversitet
Efter de pågældende træer blev fældet, blev stammerne ikke bare fjernet - for en del af dem er genbrugt som naturmateriale under den kommende bro, gør Vejdirektoratet opmærksom på.

Her skaber stammerne nye levesteder og skjul for insekter, smådyr og fugle. Samtidig fungerer de som naturlige ledelinjer, der gør det lettere for dyr at finde vej fra den ene side af vejen til den anden, lyder det.
På den måde bidrager rydningen ikke kun til plads til vejen, men også til at styrke biodiversiteten omkring Vestvolden, lyder det fra Vejdirektoratet.
Vej, cykelsti og fortov
Den kommende vejforbindelse skal binde de to byudviklingsområder Tingbjerg og Husum i København bedre sammen og er et projekt, som efter planen går i gang i 2026.
Forbindelsen planlægges som en tosporet vej med cykelsti og fortov i begge sider og en hastighed på 40 kilometer i timen.
Den nye vejforbindelse kommer til at bestå af i alt 350 meter vej og cirka 40 meter bro, som forventes at blive cirka 17,5 meter bred, oplyser Vejdirektoratet.


































.jpg?w=253&h=180)
































