Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Importør lancerer selvkørende armklipper med panorama-udsyn
Hos Karl Mertz har man importen på det fulde produktprogram fra franske Noremat, og importøren har for nylig sendt en spændende nyhed ud på det danske marked.
- Vi kan tilbyde Noremats selvkørende armklippere, VSV, fortæller Martin Glüsing fra Karl Mertz og tilføjer, at der er tale om en serie med flere forskellige størrelser.
Han har hentet det første eksemplar hjem, en Noremat VSV 222, som nåede at komme med på standen på Have & Landskab i begyndelsen af september.
- Det er en maskine, der med optioner kan være meget andet end en rabatklipper. For den kan bestilles med for eksempel front pto eller frontlift. På den måde kan armklipperen bliver en multimaskine med mange muligheder, siger han til Grøn Teknik.
Imponerende udsyn
Udsynet fra kabinen er mildest talt imponerende på grund af de store glaspartier, der giver frit udsyn stort set uden forhindringer i form af stolper og lignende.

Der findes en håndfuld forskellige modeller, alle med Perkins motorer fra 116 til 149 hk. Den har hydrostatisk transmission og er Tempo 40-godkendt. Egenvægten på VSV 222 er omkring 7500 kg inkl. standardarm.
Noremat er en ca. 40 år gammel familieejet fransk virksomhed, hvor stifteren stadig er med i driften.
- De laver mange forskellige maskiner og redskaber, og de har gennem årene opnået en lang række patenter for deres innovative opfindelser, hvor ergonomi og komfort er gennemgående. Filosofien er, at det skal være nemt at være både maskinfører og montør på Noremat-maskiner, siger Martin Glüsing.
Han tilføjer, at interessen under Have & Landskab var god - både fra private og kommunale aktører, der så en mulighed, som kan opfylde alle behov.


















.jpg?w=253&h=180)


















.jpg?w=253&h=180)



























