Lyt til artiklen:

Ny italiensk multimaskine landede lige før H&L

00:00
Hastighed: ???x
01:43

Faktisk er den så ny, Energreens Alphetta, at den kun lige nåede med på standen hos Special Maskiner A/S.

- Den er netop kommet hjem, vi har kun kørt den fra blokvognen og ind på standen, fortæller Robert Ginsbo Gubi fra Special Maskiner til Grøn Teknik, da vi besøger standen fredag under H&L.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alphetta er en lillebro til den populære selvkørende 14-tons multimaskine Alpha. Men Alphetta vejer kun 8 tons, selvom den kan håndtere mange af de samme opgaver som storebroren.

Det er en helt nyudviklet maskine med armklipper med mere til klipning og frisering langs landeveje og motorveje. Alphettas klippearm har en rækkevidde på 6,5 meter, og maskinen kan klippe grene og buskads ned i en højde af 8,6 meter langs vejen.

Den har en støjsvag komfortkabine, som kan drejes 35 grader til siderne for bedre udsyn. Affjedringen sikrer meget høj arbejdskomfort for chaufføren. Ujævnheder i terrænet og vibrationer absorberes, også når maskinen bevæger sig med 40 km/t, og sikrer en jævn og stabil kørsel.

Det kompakte design med en bredde på 2,3 meter og en venderadius på blot 3,79 meter giver maskinen mulighed for at bevæge sig med stor smidighed og større manøvredygtighed, end en konventionel traktor. Det gør Alphetta perfekt, når der skal arbejdes i snævre og komplicerede områder, som blandt andet langs veje, grøfter og vandløb

Special Maskiner er dansk importør og forhandler af materiellet fra maskinproducenten Energreen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har glædet os utroligt meget til at komme i gang med at arbejde med den. Vi vil tage den med rundt på nogle demoer gennem de kommende måneder, siger Robert Ginsbo Gubi.