Lyt til artiklen:

Saltnex klar med ny væskespreder

00:00
Hastighed: ???x
01:34

Det er ikke mere end én uge siden, at Saltnex blev færdig med deres nye, modulopbyggede væskespreder i rustfrit stål. Nu bliver den vist frem for første gang på Have & Landskab.

- Vi har lavet denne lille maskine, som er lidt billigere end vores traditionelle maskiner, fortæller Bo Nielsen, der er indehaver af Saltnex.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men den er heller ikke lige så nøjagtig som vores andre maskiner, så det er et lidt billigere produkt. Men vi håber, der er et marked for det, siger han til Grøn Teknik.

Fra 50 liter til 1500 liter

Væskesprederen kommer både som E-Pro og E-Basics og kan gå fra 50 liter og op til 1500 liter.

Væskesprederen er modulopbygget. Foto: Tina Moesgaard.
Væskesprederen er modulopbygget. Foto: Tina Moesgaard.

- Vi har i forvejen modeller, der hedder Pro og Basics. Men den her har et "E" foran, og det står for economic. Maskinen er modulopbygget, så den passer med vores andre tanke, siger Bo Nielsen og tilføjer:

- Og så er den bygget i rustfrit stål, så den kan holde i rigtig mange år.

Kan styres med app

Den nye Saltnex-væskespreder er desuden mulig at styre via en app på telefonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed kan føreren af maskinen for eksempel gøre brug af autodosering direkte fra kabinen.

Have & Landskab 2025 skudt i gang
Se også:

Have & Landskab 2025 skudt i gang

Funktionen autodosering fungerer ved, at væskesprederen tilpasser sig redskabsbærerens kørehastighed.

Efter Have & Landskab fortsætter Saltnex turen stik nord for at udstille den nye væskespreder på en messe i Göteborg i Sverige. Saltnex' væskespredere er bygget til glatførebekæmpelse, men også ukrudt, alger, støv og gødning.

Redskabsbæreren er venligst udlånt af Sønderup Maskinhandel. Foto: Tina Moesgaard.
Redskabsbæreren er venligst udlånt af Sønderup Maskinhandel. Foto: Tina Moesgaard.