Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ny stisaltspreder i tre varianter
Epoke havde linet et bredt udvalg af deres karakteristiske orange maskiner op på Have & Landskab, og blandt dem var der også en nyhed at spore: en ny saltspreder til stier.
- Det er en ny PM'er, der fås i tre forskellige bredder, og man kan bygge overbeholdere på alt efter mængden, fortæller Rasmus Harver Kristensen, der er servicetekniker hos Epoke.
- Det nye er, at saltstisprederen kommer i tre varianter. Så du kan få den som PTO-trukket, hydraulisk trukket eller el-trukket som knasteudlægger, fortæller serviceteknikeren til Grøn Teknik.
For første gang i Danmark
At saltsprederen - blandt andet - nu kommer i en el-version, er for at følge med udviklingen.
- Der begynder at komme flere og flere elkøretøjer, så her har vi noget, der kan snakke ind i det, siger Rasmus Harver Kristensen om den nye PM, der kommer i bredderne 100 centimeter, 120 centimeter og centimeter.

Have & Landskab er den første danske udstilling, hvor den nye saltspreder bliver vist frem. Ellers har den kun været en tur til Tyskland for ganske nylig.
- Så på vores stand står den hovedsageligt på vinterbekæmpelse. Det vil sige saltspredere, sneplove, væskespredere, kombispredere og så videre, fortæller serviceteknikeren.



































































