Lyt til artiklen:

Ny sag om ulovligt fældede træer

00:00
Hastighed: ???x
01:14

Endnu en sag om naturhærværk er landet på bordet hos politiet. Denne gang er det Sydøstjyllands Politi, der har modtaget en anmeldelse fra Kolding Kommune.

Det skriver JydskeVestkysten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anmeldelsen drejer sig ifølge mediets oplysninger om op mod 130 træer, der stod indenfor to meter af et vandløb med tilløb til Taps Å, men som altså er blevet fældet. Sydøstjyllands Politi kan af hensyn til efterforskningen ikke sige yderligere på nuværende tidspunkt, oplyser presseafdelingen til JydskeVestkysten.

Ingen straf til godsejer for fældning af træer langs beskyttede vandløb
Se også:

Ingen straf til godsejer for fældning af træer langs beskyttede vandløb

Det er selskabet Trummersgaard A/S med ejer og direktør Kristian Aagaard Uhrenholdt fra Frørup, der er blevet anmeldt for at have fældet træerne på sin matrikel. Han har ikke hørt fra politiet endnu, men han kalder sagen for træls.

- Halvdelen af træerne var rådne og væltede. Vi ville bare rydde op. Men det er rigtigt, at vi bagefter er blevet bekendt med, at nogle af dem stod for tæt på vandløbet, siger han til JydskeVestkysten.

Direktøren havde en forventning om, at kommunen ikke ville anmelde ham, da man havde indgået en aftale om, at der skulle plantes nye træer til efteråret. Han afviser i øvrigt at træerne blev fældet med henblik på at tjene penge på salg af flis eller brænde.