Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
J. Dyhr A/S skal stå for import af Sampo Rosenlews skovmaskiner i Danmark
Man ser sjældent en af de gule, finske skovmaskiner fra Sampo Rosenlew i de danske skove.
Det kan dog ændre sig i den kommende tid, for producenten har nemlig indgået en aftale om import af sine skovmaskiner med J. Dyhr A/S på Sydfyn.
Sampo Rosenlow har i alt seks skovmaskiner i produktsortimentet heriblandt tre processkovere og tre udkørselsmaskiner.
Grøn Teknik mødte sales manager hos Sampo Rosenlew, Ahti Sormunen på Langesømessen, og han ser frem til samarbejdet med J. Dyhr.
- Vi har hidtil haft vores salg i Danmark gennem vores filial i Sverige, men vi lukkede den sidste år, og fandt en ny importør i Sverige, hvilket betød, at vi også skulle finde en løsning til det danske marked. Så vi ledte lidt efter en importør og fandt J. Dyhr, som har erfaring med salg af skovmaskiner i form af Malwa. Vi ser positivt på fremtiden, selvom det er et lille marked, siger han.
Han fortæller, at der allerede er en dansk kunde, der har investeret i en udkørselsmaskine gennem den nye importør, som skal leveres senere på året.
Satser på de mindste modeller i Danmark
Aftalen kom på plads i foråret, og J. Dyhr havde medbragt skovmaskinen HR56 fra Sampo Rosenlew på Langesømessen.
- Vores firehjulede maskine HR46x kan let manøvrere i skoven, uden at der skal laves spor til den. Bliver terrænet lidt mere krævende har vi vores sekshjulede model HR56, og skal vi op i en endnu større har vi HR86, siger Ahti Sormunen.
Han forestiller sig, at det er de to mindste processkovere, der vil være mest interessante i forhold til det danske marked.
- I Danmark har man ikke ligeså store produktionsskove, som i eksempelvis Sverige og Finland, og derfor vil de mindre maskiner nok passe bedst ind, fordi de kan anvendes i mange forskellige henseender og er lette at transportere mellem bevoksninger, siger Ahti Sormunen.
Selvom Sampo Rosenlews maskiner ikke er så udbredte herhjemme, findes de i det meste af Europa og i Canada og Sydamerika. Der produceres omkring 100 enheder om året på fabrikken på den finske sydvestkyst.






























.jpg?w=253&h=180)






























