Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Forhandler runder 1000 solgte Hilltip-enheder
Hilltip producerer blandt andet saltspredere til biler og alle andre køretøjer, og dem har Henrik A. Fog i Brøndby haft i sortimentet siden 2016.
- Det er gået ret godt, må man sige. Faktisk så godt, så vi netop har solgt Hilltip enhed nummer 1000, fortæller Henrik Ørngreen fra Henrik A. Fog til Grøn Teknik.
Enhed nummer 1000 er af typen 1150 AM, en elektrisk combispreder, som er velegnet til blandt andet pick up'er, lette lastbiler eller lignende.
- Hilltip-produkterne er normalt grå, men fordi det er nummer 1000, har vi i dette tilfælde valgt at få malet enheden rød med Dannebrog-striber. Vi tager den med til Have & Landskab for at gøre lidt ekstra ud af det, fortæller Henrik Ørngreen.
Hilltip producerer en række forskellige elektriske spredere til 12, 24 eller 48 volt til montering på køretøjer, og de største modeller findes også med hydraulik. De rummer lige fra 0,1 til 13 kubikmeter, og monteres med Hilltips intelligente StrikeSmart-Plus styresystem, som sørger for at den korrekte mængde spredes.
Verdensnyhed
Forhandleren medbringer på Have & Landskab også en verdensnyhed i form af Hilltip Icestriker Lion, som er tilmeldt Maskinleverandørernes Innovationspris i kategorien "Øvrigt materiel".
Lion er en alsidig saltspreder til lastbiler, som nemt kan omstilles fra tørsalt til saltlage eller pre-wet befugtning. Den kan leveres både hydraulisk eller elektrisk med gps-styret spredning.































































