Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Opdaterede udkørselsmaskiner vist frem på Langesø
Skovmaskinerne fyldte godt på årets udgave af Langesømessen, hvor flere nye udstillere var kommet med, side om side med de mere garvede. Finske Ponsse er blandt de traditionelle udstillere, og traditionen tro var der stor interesse og mange besøgende på standen, hvor man fremviste den nyopdaterede udkørselsmaskine Elk.
- Den er med hytteaffjedring, som er nyt på de mindre udkørselsmaskiner fra Ponsse. Desuden er der et par ergomoniske ændringer i kabinen, som betyder, at komforten er blevet endnu bedre, fortæller Martin Kristiansen, der er Ponsses mand i Danmark.
Endnu et eksemplar af den ny Elk var med i skoven ved Langesø, hvor den blev benyttet i konkurrencen "DM i udkørsel". Begge maskiner er allerede solgt og venligst udlånt til messen af køberne fra henholdsvis Veflinge Skovservice og Sorø Akademi.

Ponsse havde også medbragt en Scorpion skovningsmaskine, i dette tilfælde bygget op som fælde-bunkelægger, venligst udlånt af MR Skovservice.
I anledning af Ponsses 55 års jubilæum var en del af ledelsen fra både Finland og Sverige med på standen i det fynske.


































































