Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Robot med eget netværk
De fleste kabelfri robotplæneklippere på det danske marked navigerer enten ved hjælp af direkte forbindelse via sim-kort eller ved hjælp af en reference-station, der opstilles i på brugerens ejendom.
Men her er den tyske producent Kress gået andre veje. Selskabet har siden lanceringen af deres robotplæneklipper i Danmark opbygget en netværk bestående af egne sendemaster over hele landet.
- Vores robotter kører via GPS, men vi har vores eget antennenet. Det vil sige, at man skal hverken have mobilabonnement eller referencestationer i sin have, fortæller Klaus Vedersø, der er Business Developement Manager for Kress.
Firmaets nordiske del har hovedkontor i Sverige, og herfra dækker man Finland, Sverige, Norge og ikke mindst Danmark, hvor man nu har fuld turbo på udrulningen af den karakteristiske orange/hvide robot.
- Vi er ved at have dækket hele Danmark ind med master. Vi mangler ganske få områder, og dem er vi i fuld gang med at dække ind, siger Klaus Vedersø.
Skiller sig ud
Det er ikke kun på netværket, at Kress' robotplæneklipper skiller sig ud. For eksempel er maskinen udstyret med 60 sekunders hukommelse. Det betyder, at hvis den mister GPS-forbindelsen, så bliver den ved med at køre og finder automatisk signalet igen.
Desuden er den forsynet med knive, der sidder i dobbelt lag, så den kan håndtere både tæt og overgroet græs.
Et andet sted, hvor Kress-robotten skiller sig ud er ved installationen, der skal foretages af en autoriseret forhandler - og så er den udstyret med et regenerativt bremsesystem - OAS (Obstacle Avoidance System) - der sørger for at batteriet bliver genopladet, når robotten bremser.

Meget tilfredse
En af forhandlerne er Heden Maskinforretning, der var de første herhjemme til at sælge Kress-maskinerne.
- Vi har været forhandler af Kress siden foråret 2023, og vi har rigtig gode erfaringer med robotterne. Jeg har solgt robotplæneklippere i 10 år, og det er klart det bedste mærke, jeg har arbejdet med, og suverænt det mærke, vi har haft færrest reklamationer på, fortæller Morten Bo Traun-Eriksen, salgskonsulen hos Heden Maskinforretning.
- Siden vi startede har vi solgt rigtig mange robotålæneklippere, meget til erhvervslivet, men selvfølgelig også til private. Og jeg mener, at det er den mest brugervenlige maskine for privatkunder, du kan få, siger han og fremhæver især den stabile og nøjagtige navigation.
- Min kollega har været ude hos en kunde, som har omkring 40 træer med tætte kroner i haven, og der kører en Kress og slår græs uden problemer.

Robotplæneklipperne fra Kress kan ses på Have & Landskab, der finder sted fra den 3. til den 5. september.
























.jpg?w=253&h=180)










































