Lyt til artiklen:

Specialopbygget Valtra er en schweizerkniv i skoven

00:00
Hastighed: ???x
02:29

- Den kan løse ufatteligt mange arbejdsopgaver.

Sådan opsummerer Flemming Tandrup fra Valtec Gravens den specialopbyggede Valtra Q305, som firmaet tager med til Langesø Messen, skriver Valtec i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det er ikke bare en showmodel. Valtec har allerede leveret 5-6 stykker til danske kunder.

Dansk producent køber britisk virksomhed og styrker sig i Storbritannien
Se også:

Dansk producent køber britisk virksomhed og styrker sig i Storbritannien

Den unikke skovtraktor er bygget op med en Valtra Q305 som basis. Dens 7,4 liter 6-cylindrede motor leverer 305 heste uden boost, som omsættes til arbejdskraft via en CVT-transmission.

Og så er traktoren fyldt med teknologi, så den klan løse et hav af opgaver. Også kabinen er der tænkt over med glastag og Lexan-ruder for maksimalt udsyn og ekstra sikkerhed, hvor der er brug for at beskytte chaufførerne mod grene og lignende.

Kranen kan løfte 630 kg. ude i 10 meter. Foto: Valtec.
Kranen kan løfte 630 kg. ude i 10 meter. Foto: Valtec.

10 meter kran

Traktoren er monteret med en kran fra finske Kronos. Det er ikke et tilfælde, for Valtec importerer skovvogne og kraner fra den finske fabrik. Den anvendte type er den største kran i Kronos produktsortiment og rækker imponerende 10 meter.

- Den kan løfte 630 kg i kranspidsen 10 meter ude. Den kan betjenes udelukkende via højre joystick ved for eksempel fremadkørsel ved rabatklipning eller beskæring med grensav i over 10 meters højde, siger Flemming Tandrup, og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kranen er forberedt til at køre med fældehoved, for der er ført store hydraulikslanger frem.

Traktortræk er en unik indgang for AE Maskiner
Se også:

Traktortræk er en unik indgang for AE Maskiner

Trods kranens størrelse påstår Flemming Tandrup derfor, at professionelle maskinførere kan betjene den, som var det deres egen forlængede arm takket være teknologierne fra Kronos.

Kranen er oprindeligt udviklet til vognmontering, men når den som på traktoren til Langesø monteres direkte på traktorkroppen, opnås mere fleksibilitet ved anvendelse til andre opgaver end lige netop læsning og udkørsel af træ.

For eksempel har flere af kunderne savhoveder til deres kraner, så de kan anvendes ved fældeopgaver og beskæring af vanskelige træer.

Sikker kabine

Når Valtra-traktorerne anvendes i skoven, er de som oftest udrustet med en vendbar kabine og skovinddækket for at klare de barske forhold, grejet udsættes for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den ombygning gør Valtec ofte ekstra meget ud af efter samråd med kunderne, for hvis risikoen for at savsmuld, tørre nåle og blade skal starte en brand i traktoren skal elimineres, så skal hele kølepakken bygges om og beskyttes ekstra godt.

Det har Valtec fundet løsningen på, og tager en hel "kølepakke" med til Langesø, så interesserede kunder kan se detaljerne på nærmeste hold.

Den vendbare kabine er ekstra sikret til skovarbejde. Foto: Valtec.
Den vendbare kabine er ekstra sikret til skovarbejde. Foto: Valtec.