Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Zero-turn med helt nye features
Fra Sønderup Maskinforretning er nu kommet en ny zero-turn klipper, som nok på overfladen ligner andre modeller på markedet, men i virkeligheden har et par betydelige forskelle.
Den nye zero-turn maskine Torino kommer fra den italienske producent Delmorino som blev grundlagt i 1875 af en smed ved navn Domenico Del Morino.
Herhjemme er det Sønderup Maskinforretning, der står for import, og her er man meget begejstret for den nye klipper.
- Som noget nyt kan man at styre forskellige ting direkte fra venstre styrestang. Man har mulighed for at justere hastigheden på knivene. Med det kan man regulere klipperesultatet, men også strømforbrug og støj. Jo lavere omdrejninger, man kører med, jo mindre støj er der, og jo mindre strømforbrug er der, fortæller Ole Hosbond, Sønderup Maskinforretning.

- Det gør også brugeroplevelsen meget bedre, for man har det hele i hånden, så man skal ikke slippe styrestængerne for at regulere noget. Man også adgang til seks forskellige kørehastigheder. Man finder den kørehastighed, der passer til klipningen, og vælger for eksempel niveau fire. Så kan man bare skubbe håndtagene helt i bund og ikke tænke på at holde håndtagene i den samme position, som ellers er normalt, siger han.
Tre udgaver
Torino kommer i tre forskellige udgaver: En klipper med 120 centimeters klippbredde, en udgave med 140 centimeter, og endelig kan man få en model, hvor rotorklipperen er skiftet ud med en slagleklipper.
- Det er noget nyt med en slagleklipper i form af en zero-turn maskine. Det er ikke noget, vi har vist så meget frem endnu, for markedet herhjemme er mest til rotor-klippere til den type maskine, men vi har haft noget interesse omkring det, siger Ole Hosbond, som allerede nu har fået positiv feedback fra kunderne.
- Vi har fået fantastisk respons på maskinen. Det gælder både den måde, den er energioptimeret, og den måde, styringen kører på. Den kører rigtig længe på opladningen. Og samtidigt har den en utrolig effekt i klipningen. Den er selvfølgelig bygget til almindelig klipning, men den kan også tage højt græs. Den har virkelig power i elmotoren.

Skiller sig ud
Ud over muligheden for at styre klipningen uden at slippe styrestængerne, så har den nye Torino en lidt anden opbygning end andre modeller. Den kommer nemlig med én stor elmotor til klipning, som har remtræk ud til knivene - lige som på et traditionelt klippebord.
- Det giver flere fordele. For det første er der masser af power, og så har vi ikke de små elmotorer, der sidder på knivene, der giver risiko for skader, hvis man for eksempel rammer et brønddæksel eller en stor sten. På den her maskine beskytter remmene for skade på elmotoren, fortæller Ole Hosbond.
Zero-turn klipperen fra Delmorino kan ses på årets Have & Landskabs-messe, der finder sted i starten af september.




































































