Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ingen straf til godsejer for fældning af træer langs beskyttede vandløb
Der bliver ingen bøde til Aakær Gods og dets ejer Johan Koed Jørgensen for at have fældet en stribe træer langs et beskyttet vandløb i Odder Kommune. Der bliver heller ikke rejst et krav om genplantning af træerne.
Det skriver TV2 Østjylland på baggrund af et påbud og en indskærpelse, som Odder Kommune har sendt til Aakær Gods.
Odder Kommune har set med stor alvor på sagen og forventede, at den skulle anmeldes til politiet, men det kommer ikke til at ske, da kommunen har vurderet, at det ligger udenfor politiets myndighed.
Derfor skal Odder Kommune selv afgøre konsekvensen for fældningerne og her har man rådført sig hos Kammeradvokaten.
Konklusionen bliver, at godset ikke må fælde flere træer, og de må heller ikke fjerne stubbene, der står tilbage.
- Det er jo selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at vi står med nogle træer, der mangler, hvor de burde være. Men på den anden side er der nogen regler og nogle rammer, som vi skal agere indenfor, og det var så langt, vi kunne gå, siger Helle Bøhl-Møller, der er chef for Teknik og Miljø i Odder Kommune til TV2 Østjylland.
Fældningerne af træerne langs det beskyttede vandløb er en del af en større sag, hvor 31 træer langs Hovvej i Odder Kommune også blev fældet. Den sag er dog ikke lukket endnu.































.jpg?w=253&h=180)




































