Lyt til artiklen:

Stærk, modulopbygget uderobot til store arealer

00:00
Hastighed: ???x
03:03

Nortec er nok mest kendt for deres vaskeriløsninger eller ladepunkter, men nu har Vejle-virksomheden fået et forretningsben mere: Udeservice i form af uderobotten Nortec Explore X1.

Robotten kan klippe arealer op til 25.000 kvadratmeter og kan med de udskiftelige moduler også omdannes til en kraftfuld løvblæser eller en fuldautomatisk snerydder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har haft maskinen til test sidste efterår, og jeg har testet den foregående version for at se, om det var noget, vi ville gå ind i. Og det er det, fortæller Christian Møller, der er teknisk specialist hos Nortec, til Grøn Teknik.

- Den første maskine kom hjem i april til at sælge og sende ud til de forhandlere, vi er teamet op med, fortæller han.

TotalCare-tanken

Siden april har virksomheden afsat 60 robotter, og en af dem kører på plænen hos boligforeningen AAB Vejle, som Nortec samarbejder med.

- Nortec er i forvejen kendt for at tilbyde totalløsninger til både fællesvaskerier og ladepladser. Her kører vi med vores TotalCare-koncept, hvor vi står for finansiering, installation, montering, drift, service og support, fortæller Christian Møller, der er uddannet maskiningeniør.

Christian Møller er teknisk specialist hos Nortec i Vejle. Foto: Tina Moesgaard.
Christian Møller er teknisk specialist hos Nortec i Vejle. Foto: Tina Moesgaard.

- Udeservice startede med en henvendelse fra en kunde, som spurgte om ikke også vi kunne tilbyde vores TotalCare-løsning til deres grønne arealer. Derfra gik vi i gang med at undersøge markedet og opbygge det nye forretningsområde, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Videreudvikler robotten

Uderobotten er designet af Yarbo, der er et amerikansk firma, og bliver bygget i Kina.

- Det er vigtigt for os, at der er noget at bygge videre på med den her robot, og det er der, siger Nortecs tekniske specialist og tilføjer, at de allerede er godt i gang med videreudviklingen.

At være medudvikler på et produkt, er ikke nyt land for virksomheden. Det gør de allerede med deres vaskerimaskiner, hvor de blandt andet har designet styringen på dem.

- Så vi har direkte kommunikation med Yarbos udviklingsteam, og det er et spændende samarbejde, siger han.

Flere moduler

Robotten består af to moduler; kernen og klippemodulet. Kernen udgør selve robotten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det andet modul er udskifteligt, og kan omdanne robotten fra en plæneklipper til en automatisk snerydder eller en løvblæser.

Oprindelig er maskinen udviklet til at fjerne sne i det nordlige Amerika, hvorfor den kører på bælter og er udstyret med en solid elmotor.

Den terrængående uderobot kan klare hældninger på op til 70 procent. Foto: Tina Moesgaard.
Den terrængående uderobot kan klare hældninger på op til 70 procent. Foto: Tina Moesgaard.

Tanken er, at når først robotten er købt, skal der ikke en ny til, når der kommer en opdatering: Det hele sker i skyen. Som det er nu, er det muligt at tilkøbe tre forskellige moduler. Men forventningen er, at der kommer flere på sigt.

- Nortec er gået all in på at være distributør af den her robot, som vi har store forventninger til. Robotten kan både indgå i TotalCare-regi, men vi har også 16 forhandlere - og er i øvrigt stadig på udkig efter nogle flere - som kan servicere robotten både til professionel og privat brug, siger han.

Foruden Danmark har Nortec også distributionen af uderobotten på Færøerne og i Grønland.

Nortec Explore X1 er designet af amerikanske Yarbo. Foto: Tina Moesgaard.
Nortec Explore X1 er designet af amerikanske Yarbo. Foto: Tina Moesgaard.