Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Fendt får debut på Langesømessen
Når årets udgave af Langesømessen løber af stablen bliver det med flere nye udstillere.
En af dem er TBS, der tager de grønne Fendt-traktorer med i skoven på Fyn.
- Vi har en del skoventreprenører som kunder og en rigtig god løsning på såvel skovinddækning som vendbar kabine, så vi synes, at tiden er moden til at vise flaget på Langesø, fortæller COO Martin Geiser fra TBS Maskinpower.
I april fortalte messekoordinator for Langesømessen, Per Tørslev, at man arbejdede på at få fat i flere af de importører og maskinforretninger, der leverer de helt store skovmaskiner og løsninger til alt det skovbrug, der ligger ud over juletræsproduktion.
Fendt traktorer leveres fra 79 til 517 hestekræfter, så der er traktorer i programmet til alle grønne arbejdsopgaver lige fra skånsom naturpleje til de mest krævende grenknusere og flishuggere.
En af de hyppigst anvendte Fendt modeller i skoven lige nu er Fendt 942 Vario med 415 hestekræfter. Den udmærker sig blandt andet ved at være stor, kraftfuld og samtidigt smidig.
Har man behov for flere hestekræfter, kan TBS levere en Fendt 1050 Vario med 517 hestekræfter. Alle Fendt-modeller leveres i øvrigt med Fendts Vario-transmission som standard.
Lavt dieselforbrug
Ifølge Martin Geiser er Fendts lave dieselforbrug også et vigtigt element ved valg af skovtraktor.
- Fendt har altid været driftsøkonomisk på den lange bane, men med de nye modeller har de tyske ingeniører sat alle konkurrenterne til vægs. Den nye Fendt 728 Gen7 og dens nye 4-cylindrede lillebror Fendt Serie 600 kan begge dokumentere det laveste dieselforbrug i hver deres klasse. Og der kan faktisk spares mange penge, hvis traktorerne for eksempel står og leverer power til en flishugger en hel dag, siger han.

















.jpg?w=253&h=180)


















.jpg?w=253&h=180)






















